Da Marvel Studios for et par år siden offentliggjorde deres premiereplan for deres Fase 3, så havde “Inhumans” fået en plads i 2019. Men den bliver nu fjernet.
Se også: Iron Man er med i “Spider-Man: Homecoming”
Det er Marvel-chefen Kevin Feige, der nu afslører, at der næppe bliver plads til “Inhumans” i Fase 3, da der siden planen blev lagt, er blevet tilføjet bonusbarnet fra Sony – “Spider-Man: Homecoming” – og en sequel til succesen med “Ant-Man”, der har fået titlen “Ant-Man and the Wasp”:
”Siden vi lagde vores indledende planer for Fase 3, så har vi tilføjet ‘Spider-Man’, hvilket var et glædeligt kup for os. Vi har tilføjet ‘Ant-Man and the Wasp’, hvilket er en stor, sjov fortsættelse af den historie for os. Walt Disney Company har annonceret en ‘Indiana Jones’-film i nogenlunde den samme periode. Så jeg forventer, at den vil blive fjernet fra den aktuelle dato, den er på nu. Hvor langt, vi skubber den, ved jeg ikke endnu,” siger Feige til Collider.
Dermed ser det ud til, at Marvel stadig har planer med “Inhumans”, men det virker ikke til, at den er en stor prioritet.
“Inhumans” er en race af supermennesker, der er blevet introduceret på skærmen hos Marvel TV i anden sæson af “Agents of S.H.I.E.L.D.”.
I stedet ser Fase 3 for MCU nu således ud:
“Captain America: Civil War” 2016
“Doctor Strange” 2016
“Guardians of the Galaxy Vol. 2” 2017
“Spider-Man: Homecoming” 2017
“Thor: Ragnarok” 2017
“Black Panther” 2018
“Avengers: Infinity War – Part 1” 2018
“Ant-Man and the Wasp” 2018
“Captain Marvel” 2019
“Avengers: Infinity War – Part 2” 2019
#1 The_Corrector 8 år siden
Hvis den ikke er det, hvordan kan Civil War så være det? Den får trods alt premiere før X-Men: Apocalypse :)
#2 Morten Vejlgaard Just 8 år siden
#3 Geekalot 8 år siden
Fox ejer rettighederne til The Fantastic Four, X-Men, Deadpool, The Silver Surfer.
Universal ejer rettigheden til Namor.
Hulk så vidt jeg lige husker er kommet tilbage til Marvel.
#4 MonsTruz 8 år siden
Jeg mener Marvel har rettighederne til Hulk, derfor de kan bruge ham i deres film universe. Til gengæld er det dog et andet firma (Universal?) der ejer distributions rettigheder til Hulk film. Dvs. at Marvel må meget gerne lave en solo Hulk film, de kan bare ikke få lov til at distribuere den selv.
Det er dog lidt tid siden jeg læste dette, så hvis der er sket noget nyt inden for de sidste par måneder, så passer det muligvis ikke mere.
#5 Morten Vejlgaard Just 8 år siden
#6 MonsTruz 8 år siden
Men har man så lavet en aftale med Universal om at bruge hulk i Avengers filmene, og nu den næste Thor?
For jeg går ikke udfra de bare kunne smide Spiderman i en avengers film, selvom han har været en del af Avengers i tegneserierne?
Jeg mener der må jo være en forskel på, hvilket rettigheder Sony har over Spiderman, og hvilket rettigheder Universal har over Hulk.
Men selvfølgelig brugte man også Scarlet Witch og Quicksilver, de måtte bare ikke kaldes mutants.
#7 Morten Vejlgaard Just 8 år siden
Men du har helt ret i, at det er svært at gennemskue de forskellige aftaler. Aftalen med Spider-Man er kommet i hus, fordi Marvel laver solofilmen for Sony. Det er Universal ikke klar på endnu.
#8 Alex- 8 år siden
Lur mig om der ikke venter et bytte-bytte købmand boom, hvis Marvel/Sony aftalen bliver en succes. Kunne være fedt hvis de kunne få taget sig sammen og begravet den stridsøkse, så vi kunne få nogle ordentlige crossovers, som i tegneserierne. :)