Spiludgiveren Ubisoft har for tiden gang i filmatiseringer af deres store spilserier “Assassin’s Creed” med Michael Fassbender og “Splinter Cell” med Tom Hardy.

Ubisoft har dog flere spil, de gerne vil overføre til det store lærred, og den seneste franchise der slutter sig til listen er “Ghost Recon”, som muligvis kommer til at have Michael Bay bag kameraet.

Se også: Forfatter fundet til filmatiseringen af computerspillet “Assassin’s Creed”.

Bay er indtil videre blot tilknyttet projektet som producer, men viser interesse i at instruere, skulle filmens manuskript falde i hans smag. En manuskriptforfatter er dog endnu ikke blevet tilknyttet filmen, så der går en del tid, før vi finder ud af, om Bay vil være at finde bag kameraet.

“Ghost Recon”-spillene omhandler en specialgruppe af soldater, der tager ud på dybt hemmelige missioner for at infiltrere fjendelige komplekser m.m.

Indtil nu har der været ni titler i franchisen, der startede med “Tom Clancy’s Ghost Recon” tilbage i 2001. Til dato er der blevet solgt mere end 24 mio. spil i serien.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 the_paki_don 11 år siden

Ja, en spilmatisering er vel mere et spil baseret på en film (eller en bog eller et digt), hvor det her er en filmatisering af et spil. :)

Skriv ny kommentar: