Nu hvor den populære tv-serie “Breaking Bad” snart kommer til ende efter sin sidste sæson til sommer, overvejer tv-kanalen bag succesen at føre universet videre i en spin-off-serie.

Se også: HBO overvejer en “Game of Thrones”-prequel.

Hovedpersonen i spin-off-serien skulle i stedet for Bryan Cranston som Walter White være Bob Odenkirk, der spiller den kæphøje og luskede advokat Saul Goodman i “Breaking Bad”.

Serien, der endnu blot er en tidlig idé, overvejes som en komedie, eftersom Sauls rolle i “Breaking Bad” som regel er af den komiske art.

Skaberen af “Breaking Bad”, Vince Gilligan, planlægger desuden selv at stå i spidsen for den nye serie, skulle den blive til noget, hvilket nok vil berolige nogle af de fans, der muligvis kunne være skeptiske overfor idéen.

Er du klar på en spin-off, eller bør Saul Goodman og hans catchphrase, “Better call Saul!”, holde sig til “Breaking Bad”? Tryk på ‘kommentarer’ nedenfor og giv din mening til kende!



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 filmzkim 11 år siden

Saul er efter min mening den klar svageste karakter i Breaking Bad-universet. Han ville overhovedet ikke kunne bære sin egen serie.
Gravatar

#12 Mikkel Abel 11 år siden

Jeg er vild med Saul som karakter i Breaking Bad-universet, men at give ham sin egen serie virker lige til at være én tand for meget.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#13 S.S 11 år siden

Call Saul!!!!...;)....det kunne være alt for fedt, kan sagtens se en spin off med hans karakter, Breaking Bad er top fed.

Skriv ny kommentar: