Medie afslører hemmeligholdt post-credit-scene fra “Wonder Woman 1984”.

DER SKAL ADVARES IMOD SPOILERS!

DC-instruktør Patty Jenkins havde på forhånd besluttet ikke at vise anmelderne en hemmelig post-credit-scene til pressevisningen af “Wonder Woman 1984”. Det skulle være en overraskelse til de mange fans.

Men nu har “Wonder Woman 1984” fået verdenspremiere i en række lande, men venter dog endnu på premiere i USA – hvor den får simultanpremiere i biograf og på HBO Max – samt Danmark, hvor biograferne er lukket ned.

Derfor er post-credit-scenen nu afsløret. Det er CBM, som nu fortæller, at det er den originale Wonder Woman – Lynda Carter – der er i fokus for denne ekstra scene.

Her afsløres det, at Carter spiller en karakter ved navn Asteria, der tidligere har ejet den gyldne Golden Eagle-udrustning, som Diana Prince overtager i “1984”.

Læs også ‘“Wonder Woman 1984”-instruktør skjuler post-credit for anmelderne‘.

“Wonder Woman 1984” får dansk biografpremiere den 14. januar.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: