Marvel Comics-godfatheren Stan Lee er kendt for at dukke op og hylde de forskellige Marvel-film i nøje udvalgte cameos. Fra “X-Men” over “Hulk” til “Iron Man”. Han er glade for dem alle, men nu udvælger han sin egen favorit af Marvel-filmene.

Se også: Video: Derfor er “Spider-Man 2” den bedste Marvel-film

Og det er ikke en af de mange nye Marvel-film, som Lee har som personlig favorit. Ifølge Marvel-legenden så holder Sam Raimis “Spider-Man” nemlig stadigvæk:

”Jeg tror, at min favorit tegneseriefilm var den første, der var et stort hit, den første ‘Spider-Man’. Efter det så virkede resten så let,” siger Stan Lee til CinemaBlend.

Selv om “X-Men” fra 2000 regnes for gennembrudsfilmen for den nye bølge af superheltefilm, så har Stan Lee helt ret i, at “Spider-Man” blev ekstraordinært populær, og den er stadig den dag i dag bedst indtjenende “Spider-Man”-film.

Den næste “Spider-Man”-film – “Spider-Man: Homecoming” – får premiere d. 7. juli i 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Aragorn76 8 år siden

Det kan da godt være den var populær, men da ikke i forhold til de nyere marvel film.
Sikke noget fis at fyre af!
Spiderman kommer aldrig nogensinde på højde med de sidste 5 års marvel filmatiseringer, punktum.
Gravatar

#2 Lard Hanson 8 år siden

#1 - Må Stan Lee ikke have sin egen mening?
Gravatar

#3 patrickjane 8 år siden

Defoe var genial som Green Goblin. Han var helt klart filmens helt store force, imo. Han gjorde filmen bedre.
Gravatar

#4 Aragorn76 8 år siden

Lard Hanson (2) skrev:
#1 - Må Stan Lee ikke have sin egen mening?


Jo da, hæfter mig bare ved at skribenten siger, at Stan Lee har helt ret i at filmen var ekstra ordinær populær......men den er jo for længst blevet overhalet af mindst 10 andre marvel film.... Stan Lee har ret til at mene hvad han vil, men skribenten lægger op til at den er enestående......på trods af meget bedre marvel film på det seneste;)
Gravatar

#5 Geekalot 8 år siden

Filmene med Tobey Maguire er simpelthen de bedste, længere er den ikke :) Men ja har da også kun hørt positivt med den nye Spiderman i Avengers universet :)
Gravatar

#6 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#4 "Spider-Man" er nr. 4 på amerikansk Marvel-box-office: http://www.boxofficemojo.com/franchises/chart/?id=...

Det var først i 2012 med "The Avengers", at den blev overgået. Om den så også er den bedste, er en anden og anderledes subjektiv diskussion :)
Gravatar

#7 Driver 8 år siden

#5

Lige præcis! Min egen favorit er helt klart Spider-Man 2, men Spider-Man er virkelig også klasse. Den er nummer t min liste og så The Winter Soldier som nummer 3. Resten af Marvels film er ikke helt på samme højde, med undtagelse af X-Men 1 og 2, der nupper min 4. og 5. plads. Er næsten tilbøjelig til at give X-Men 2 en delt 3. plads med The Winter Soldier.

Og Spider-Man var en gedigen succes, hvor jeg tydeligt husker, at hypeniveauet alene herhjemme var næsten oppe omkring samme niveau som Star Wars Episode 1 og Ringenes Herre. Det var tider dengang.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#8 kblood 8 år siden

patrickjane (3) skrev:
Defoe var genial som Green Goblin. Han var helt klart filmens helt store force, imo. Han gjorde filmen bedre.


Han var da kun med i Spiderman 1? Spiderman 2 var Doc Oc, ham med de mange metal arme.
Gravatar

#9 Geekalot 8 år siden

#8 han er med som flashbacks i 2eren, hvor han snakker til sønnen, den nye Green Goblin :)
Gravatar

#10 Driver 8 år siden

#9

Og i 3'eren.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: