Forfatterne bag den kommende “Star Trek 4” skal også skrive serie-udgaven af “Ringenes Herre”
De relativt ukendte manuskriptforfattere Patrick McKay og John D. Payne skal stå for Amazons serie-udgave af klassikeren “Ringenes herre”, skriver Collider.
McKay og Paynes medvirkede også til at skrive manuskriptet på “Star Trek: Beyond”, hvilket også har skaffet dem jobbet som forfattere på Disneys “Jungle Cruise” med Dwayne Johnson samt “Godzilla vs. Kong” – alle film, der endnu ikke har haft premiere.
Amazons “Ringenes herre”-serie bliver historiens dyreste, og der er planlagt fem sæsoner.
Senest har instruktøren af “Ringenes herre”-filmene, Peter Jackson, afvist at have noget at gøre med serien – læs mere om det her.