Coronakrisen får Lucasfilm til at udskyde kickstarten på deres nye “The High Republic”-satsning.
Tidligere på året annoncerede Lucasfilm, at “The High Republic” bliver den næste store Star Wars-fortælling efter afslutningen af ‘Skywalker Saga’.
Der bliver tale om en række fortællinger – i første omgang som bøger og tegneserier – som siden skal danne baggrund for nye Star Wars-film.
“The High Republic”-historierne udspiller sig flere hundrede år før netop ‘Skywalker Saga’ i en periode, hvor der var fred i galaksen med Jedi-ridderne som vogtere.
Phase 1 af “The High Republic” skulle være blevet udgivet til august, men nu udskydes lanceringen til 2021, meddeler Lucasfilm.
Læs også ‘Star Wars-forsider: Første kig på Phase 1 af “The High Republic”‘.
“The High Republic” kickstartes med to udgivelser den 5. januar.