Steve Norrington, som ikke har instrueret en film siden “The League of Extraordinary Gentlemen” fra 2003, er blevet valgt som instruktør på den nye filmudgave af eventyrfilmen “Clash of the Titans”, som nok bedst kendes for Ray Harryhausens effekter.

Basil Iwanyk er producer på filmen gennem sit selskab Thunder Road. Lawrence Kasdan, som skrev “Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”, har stået for omskrivning af manuskriptet, der først blev begået af Travis Beacham.

Filmen, som bygger over “Titanernes kamp” fra 1981, følger Zeus’ søn, Perseus, og hans rejse for at redde Prinsesse Andromeda, hvorunder han må gennemføre en række opgaver pålagt af Zeus, der bl.a. tæller at fange Pegasus og dræbe Medusa.

Warner Bros. og Legendary planlægger at påbegynde produktionen i det nye år.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 HonoDelLoce 17 år siden

Steve Norrington, som ikke har instrueret en film siden "The League of Extraordinary Gentlemen" fra 2003

'nuff said !
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#2 filmz-goodspeed 17 år siden

Ja nu har Steve Norrington jo altså også instrueret den første Blade film, så jeg vil godt give manden en chance.
You listen very carefully to what I'm about to tell you... I remember... I remember everything
Gravatar

#3 HonoDelLoce 17 år siden

#2

Jamen, det skal du da have lov til :)

Personligt opvejer én allerhøjest middelmådig film bare ikke for 3 ludringe af slagsen (hvoraf den ene jo utvivlsom kandiderer kraftigt til en plads i top 10 over dette årtusindes dårligste film..)

Men hver sin smag..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#4 Bohemian 17 år siden

Jeg tror nu sagtens vi kan stole på Norrington, men havde ellers håbet at han ville vende tilbage til en Blade 4
Free in serenity.

Skriv ny kommentar: