Steven Spielberg var egentlig sat til at instruere science-fiction eventyret “Robopocalypse” med Chris Hemsworth og Anne Hathaway, men projektet blev for noget tid siden udskudt, fordi instruktøren ville have et manuskript med mindre fokus på action og mere på karakterudvikling.

Mens “Robopocalypse” omskrives, arbejder Spielberg i stedet på endnu en mini-serie med Tom Hanks, der foregår under anden verdenskrig og fokuserer på flykampene i Stillehavet. Men det er dog ikke den eneste mini-serie, som Spielberg har gang i.

Se også: Tom Hanks og Steven Spielberg udvikler ny serie om 2. verdenskrig.

Der er tale om intet mindre end Stanley Kubricks manuskript “Napoleon” fra 1969, som instruktøren aldrig fik lavet. Projektet blev nemlig aflyst – delvist på grund af de uoverkommelige omkostninger ved at optage en så ambitiøs film dengang.

Kubrick samlede så meget materiale i forberedelserne til “Napoleon”, at der er blevet udgivet en bog om det storslåede projekt, som indeholder det fulde manuskript, billeder og endeløse notater og detaljer om den historiske leder fra Corsica. Det er meget sandsynligt, at Spielberg vil gøre brug af disse til udviklingen af sin mini-serie.

Det vides dog ikke, om projektet har fået grønt lys eller nogen form for finansiering endnu, så det er muligt, at der går en del år, før vi får “Napoleon” at se.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#1 MOVIE1000 11 år siden

WOOOHOOO!!

Jeg håber dog at det vil blive lavet om til en storslået 3-4 timer film, men hvis HBO står bag tvserien så er er ejg mere tryg, men fedt at efter 44 år, at der måske kommer liv i Kubricks projekt, som jeg ville ønske han nåede at lave. JEg troede dog at alle Kubricks materialer blev destrueret eller var det kun når han var føærdig med en film produktion?
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#2 drencrom 11 år siden

Øv. Jeg synes virkelig at Steven Spielberg skal holde sig fra Kubricks manuskripter. Det er bare rigtig ærgerligt at Kubrick ikke selv nåede at lave, men sådan er det, og ikke længere. Spielberg bliver aldrig Kubrick, selvom han nogle gange gerne vil. Synes personligt ikke I.A. var speciel god, selvom at Kubrick gav ham filmen. Synes hellere at Spielberg skulle begynde at finde på noget selv.

Synes vi skal lade mesteren Kubrick hvile i fred og nyde de mesterværker han har givet os. Hans film er simpelthen stadig aktuelle og stadig fantastiske.
Gravatar

#3 Business Monkey 11 år siden

AI om igen!!! Nooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo!!!
Gravatar

#4 the_paki_don 11 år siden

Steven... Hvad fanden kalder du så "Lincoln"?! Var der for meget action i den?! Der blev både... hamret i borde og råbt virkelig meget af folk!

Og lange monologer der var lignelser... Tja...
Gravatar

#5 Fejerskov 11 år siden

Ja vil meget gerne være glad, men er også meget i tvivl om Spielberg er det rette til jobbet.

A.I. var noget være lort for at sige det rent ud, og den er ikke blevet bedre med tiden.

Men i det mindste kan han ikke kaste sig over hans Holocaust-manuskript, som også ligger der ude og er klar til at blive filmet.
Gravatar

#6 gi-jones 11 år siden

Lyder sgu som en god plan. Jeg håber det bliver til noget.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#7 Snaden 11 år siden

Fingrene væk!!!
Gravatar

#8 Highland Park 11 år siden

MOVIE1000 (1) skrev:
WOOOHOOO!!

Jeg håber dog at det vil blive lavet om til en storslået 3-4 timer film [...] men fedt at efter 44 år, at der måske kommer liv i Kubricks projekt, som jeg ville ønske han nåede at lave.
Jeg er helt enig. :)

Det kunne også tyde på, at familien Kubrick mener, at det var i mesterens interesse, at projektet blev realiseret af en mand som Spielberg, når nu førnævnte aldrig fik muligheden:
http://blogs.indiewire.com/theplaylist/steven-spielberg-developing-stanley-kubricks-dream-project-napolean-as-tv-miniseries-20130303 skrev:
...Spielberg is working with Kubrick's estate on the project.


1969-udgaven af Kubricks manuskript kan forresten læses her:
http://cinephilearchive.tumblr.com/post/4285933153...

MOVIE1000 (1) skrev:
JEg troede dog at alle Kubricks materialer blev destrueret eller var det kun når han var føærdig med en film produktion?
Hvor har du det fra?
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#9 Slettet Bruger [123098403] 11 år siden

Hvis der er en person som kan realisere sådan et projekt er det netop Spielberg. Udover det så lyder det også som et meget interessant projekt.

Når jeg hører sådanne nyheder, begynder jeg også at håbe at selvsamme Spielberg engang vil kaste sig over "Nostromo" (som var David Leans projekt).
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.
Gravatar

#10 tiany 11 år siden

Whispering Horse (9) skrev:

Når jeg hører sådanne nyheder, begynder jeg også at håbe at selvsamme Spielberg engang vil kaste sig over "Nostromo" (som var David Leans projekt).


Nu var Spielberg jo ikke helt begejstret for David Leans tilgang til Nostromo, så det vil jo aldrig blive helt det samme. Men på den anden side, så har Spielberg stor respekt for Lean.

http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/fi...
Valar morghulis

Skriv ny kommentar: