Det Danske Filminstitut (DFI) har netop givet støtte til tre nye spillefilm. Det drejer sig om Jan Troells “Maria Larssons evige øjeblik”, Ole Bornedals “Kærlighed på film” samt Jørgen Leths “Det erotiske menneske”.
“Maria Larssons evige øjeblik” er baseret på virkelige hændelser, og omhandler en stor, og fattig, familie fra Skåne i begyndelsen af forrige århundrede. Hovedpersonen Maria Larsson formår på trods af en arbejdsløs alkoholiseret mand at skabe et trygt hjem. Men da hun vil sælge sit kamera for brød, tilbyder en fotograf hende i stedet at lære at fotografere. Gennem fotograferingen overlever hun mentalt, og foreviger sit liv gennem billeder.
“Kærlighed på film” handler om Jonas, ægtemand med kone, to børn og parcelhusidyl. Hans liv ændres, da han måske er skyld i at en ung kvinde kører galt. Jonas opsøger hende, da hun med hukommelsestab vågner dagen efter. Han bliver straks af hende og hendes familie forvekslet med Sebastian, hendes nye kæreste, hun netop skulle til at introducere for familien. Jonas hopper ind i rollen, og det giver ham en ny identitet, og et nyt liv åbner sig for ham – indtil realiteterne en dag trænger sig på.
Tredje film, “Det erotiske menneske”, er filmen der skal akkompagnere Leths selvbiografi “Det uperfekte menneske”. Efter tumulten omkring hans bog var det usikkert, om denne ville blive lavet, men nu har den fået støtte fra DFI. I “Det erotiske menneske” spiller Jørgen Leth en antropolog, hvis mål er at kortlægge erotikkens væsen – dog med den “ulempe” at han selv inddrages i erotikken, og kun vil kunne fortælle om den subjektivt. Leth sigter efter at gøre filmen lystfuld, poetisk og saglig.
#1 mr gaijin 18 år siden
#2 Patriarch 18 år siden
#3 Bruger123 18 år siden
#4 vulture 18 år siden
#5 filmz-lbw 18 år siden
Vi vil ha' nye ansigter!
#6 filmz-Kaffekongen 18 år siden
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg
#7 hurin 18 år siden
#8 filmz-Kaffekongen 18 år siden
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg