Oscar-akademiet overvejer at droppe flertallet af sangene til årets show.

Som en del af det tre og en halv timer lange Oscar-show plejer årets nominerede sange blive fremført live. Men næppe i år.

Således ønsker producenterne bag showet kun at give plads til Kendrick Lamars “All the Stars” fra “Black Panther” og Lady Gagas “Shallow” fra “A Star Is Born”.

Dermed bliver der ikke plads til “The Place Where Lost Things Go” fra “Mary Poppins Returns “, “I’ll Fight” fra “RBG” og “When a Cowboy Trades His Spurs for Wings” fra “The Ballad of Buster Scruggs”, fortæller flere kilder til Variety.

Det sker ud fra et ønske om at korte showet ned til kun tre timer.

Desuden overvejes det at uddele flere tekniske kategorier som Bedste lyd-redigering og lyd-design under reklame-pauserne.

Akademiet vil ikke kommentere sagen, men udtaler, at der ikke er vedtaget en endelig beslutning endnu.

Ud af de seneste 10 shows har alle sangene fået plads seks gange, imens to shows helt har undladt sangene.

I år ser Oscar-showet desuden ud til at skulle undvære en decideret vært – læs om den alternative plan her.

Oscar-showet afholdes d. 24. februar.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Justin 5 år siden

"Desuden overvejes det at uddele flere tekniske kategorier som Bedste lyd-redigering og lyd-design under reklame-pauserne."
Det er da fint nok, hvis de bare fortsætter med af sende fra showet til kanaler som TV2 der ikke har reklame pauser
Gravatar

#2 Mejse 5 år siden

#1 det har vi været over før, og det gør de ikke.

Skriv ny kommentar: