“Pixar”-filmen “Soul” er fjernet fra biografernes premierekalender – direkte på streaming.
For anden gang i år fjerner Disney en storfilm fra biografernes premiereplan for i stedet at give titlen direkte premiere på Disney Plus.
Den første var “Mulan”, den næste bliver Pixar-filmen “Soul”.
Men i modsætning til “Mulan” så bliver “Soul” ikke en PVOD-titel, men bliver derimod gratis for alle Disney Plus-brugere.
Det samme gør “Mulan” i Danmark fra den 4. december, men i USA har man eksperimenteret med en ‘Premier Access’-tilbud, hvor “Mulan” kostede 29,99 dollars.
Dette forsøg har dog været en solid fiasko, hvilket altså betyder, at “Soul” bliver gratis for alle, som betaler til Disney+.
“Soul” er skabt af den Oscar-vindende “Inderst inde”-instruktør Pete Docter:
”Verden kan være et udmattende og frustrerende sted, men den er også fuld af uventede glæder… ‘Soul’ undersøger, hvad der virkelig er vigtigt i vores liv; et spørgsmål, vi alle stiller i disse dage. Jeg håber, at den vil bidrage med noget humor og sjov til folk i en tid, hvor alle har brug for det,” udtaler Docter.
Læs også ‘Her er det første kig på ‘GroupWatch’ med Disney Plus‘.
“Soul” får dansk premiere på Disney Plus den 25. december.
Disney and Pixar’s Soul will be streaming exclusively on Disney+ on December 25th. ✨ #PixarSoul #DisneyPlus pic.twitter.com/wLeLHpaZk0
— Soul (@PixarSoul) October 8, 2020
#1 Slettet Bruger [3616742110] 4 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#3 Bjur 4 år siden
#4 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#5 Johnny42 4 år siden
#6 sraw rats 4 år siden