Stort dansk filmfremstød i Kina

Nu skal det ikke kun være Hollywood, der tjener penge på Kina i fremtiden. Danmark vil med på den eksportvogn. Således vil danske film og filmfolk over de kommende ni måneder være at finde på festivaler og filmevents i Kina som led i det største danske kulturfremstød i Kina nogensinde.

Se også: Kina slår hårdt ned på filmstjerner, der bruger narko og luderbesøg

Da særligt dansk dokumentarfilm har haft et stigende godt ry i udlandet, så er indsatsen fokuseret på netop den genre. Alene i november vil der være danske dokumentarfilm i Beijing, Shanghai og Guangzhou.

Steffen Andersen-Møller, områdedirektør for Publikum og Formidling hos Det Danske Filminstitut, siger om satsningen:

”Dansk dokumentarfilm rejser over hele verden, og et væsentligt element i den samlede kultursatsning er dels at give kineserne mulighed for at opleve de danske dokumentarfilm og synliggøre dansk film generelt,” fortæller Steffen Andersen-Møller.

Kulturminister Marianne Jelved vil fra den 23. til 30. oktober være i Kina for at deltage i kultursatsningen. Fremstødet strækker sig frem til juli 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: