Netflix nærmer sig nu Disneys værdi med rekordhøj aktiekurs. 

Aktie-værdien på Netflix er kun gået op i 2018. Aktuelt handles den til 331 dollars per aktie, hvilket giver streaming-giganten en samlet værdi på 143 milliarder dollars.

Det er en værdi-stigning på over 50 procent fra begyndelsen af 2018, skriver Variety.

Til sammenligning er en film-gigant som Disney værdisat til 157 milliarder dollars.

Netflix sluttede 2017 med 117,6 millioner abonnenter på verdensplan og med løfte om en investering i indhold på otte milliarder dollars alene i 2018.

De penge har de allerede anvendt til at købe film som “The Cloverfield Paradox” eller den premiere-aktuelle “Annihilation” ud af biograferne.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: