Den fik premiere lige inden jul som nyt originalt udspil på Netflix. Og selv om anmelderne dumpede “Bright”, så annoncerer Netflix allerede nu en sequel til netop “Bright”.

Læs også: Sidste trailer: Will Smith og ork er strømere i Netflix-filmen “Bright”

Det er igen “Suicide Squad”-instruktør David Ayer, der skal instruere, imens Will Smith også gentager hovedrollen som politibetjenten Daryl Ward, der sammen med sin ork-makker skal redde Jorden.

Og der er tilsyneladende mange orker, som gerne vil medvirke i en sequel. Sådan ser det i hvert fald ud i den humoristiske teaser for “Bright 2”, som Netflix netop har offentliggjort.

Det er dog ikke på grund af anmelderne, at Netflix laver en sequel. Med 28 procent på Rotten Tomatoes så er “Bright” decideret rådden, men ikke hos publikum.

87 procent af publikum hos Rotten Tomatoes er positive over Netflix-udspillet. Netflix fortæller da også, at “Bright” er den mest sete original-film i premiereugen i streaming-tjenestens historie.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: