Præsidenten for DC Comics, Paul Levitz, talte fornylig med Latino Review, hvor han kunne afsløre, at en potentiel fortsættelse til “Superman Returns” fra 2006 afhænger af, om Christopher Nolan indvilliger i at lave en tredje “Batman”-film, og først derefter vil man gå videre med “Superman”-franchisen samt en række af DC’s andre, kommende tegneseriefilmatiseringer.

Levitz kunne desuden fortælle, at der har været holdt møder med Brandon Routh med henblik på den kommende “Superman”-film, og det ser derfor ud til, at skuespilleren vender tilbage til rollen som Manden af Stål.

Samtidig blev det afsløret, at selvom både “Green Lantern”- og “Super Max”-filmen (om Green Arrow) er under udvikling, er Green Lantern meget længere fremme i planlægningsfasen.

Som det ser ud nu, vil “Green Lantern”-filmen være klar i 2010, den tredje “Batman”-film i sommeren 2011 og den næste “Superman”-film, som muligvis får titlen “Superman: Man of Steel”, i 2012.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#11 Christian Voldborg 16 år siden

#10 - Enig. Samme ambitionsniveau. Det er jo ikke en sportsgren eller en olympisk rekord. Det er kunst for helvede. :P
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#12 filmz-ab 16 år siden

Jamen jeg er mere eller mindre enig, Michael. Nolan skal bare lade som ingenting, hvis han laver en 3er. Selvom det da er svært for ham. Man vil jo slutte på toppen. Han har selv udtalt, at man prøvede at gøre nogle ting bedre iforhold til Begins. Det lykkedes. Spørgsmålet er så, om han kan gøre det igen, når forventningerne er for store? Ingen tvivl om at han stræber efter at gøre det mindst ligeså godt i en evt 3er. Så er det her jeg mener, at projektet er altså lidt farligt for Nolan. Jeg er simpelthen bange for, at man har urimelige forventninger, og man på forhånd forventer et mesterværk. Det kan jo ingen levere. Og Heaths præstation er så mindeværdig, at uanset hvem man caster som næste skurk i en batfilm, så vil han blegne iforhold til Heath.

Men altså, hvis en mand kan, så er det Nolan. Og på den anden side ville det være ærgerligt, hvis en eller anden latterlig instruktør overtog projektet fra Nolan, fordi han måske takker nej. Den er svær. Men jeg har ingen problemer med, hvis Nolan takker nej. Det er til at forstå. Der er slevfølgelig også andre end Nolan der skal med, for at det her skal fungere.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#13 Nickell 16 år siden

Jeg håber meget på at Bryan Singer vil lave "Man of Steel"...

Jeg syntes at "Superman Returns" besad alle de rigtige elementer, som en Superman-film skal... Der var både en videreudvikling af Supermans historie, de store episke øjeblikke, en flot billed og lydside, og godt skuespil fra Brandon Routh...

Ja, plotmæssigt kunne den havde været lidt bedre, og den manglede også et bedre skurkeopgør, men jeg var mere end tilfreds...

Glæder mig selvfølgelig også til en Batman-film, men mener ikke at de skal forcere den udvikling... Nolan skal nok selv, når han er klar...
Gravatar

#14 database 16 år siden

Hvis Nolan ikke går med til en 3'er og en anden overtager jobbet, så har jeg ikke meget tillid til projektet. Beklager men sådan har jeg det i hvert fald.
Gravatar

#15 filmz-ab 16 år siden

En 3er kommer, med eller uden Nolan. Det er sikkert. Jeg har bestemt heller ikke tillid til projektet, hvis det bliver uden ham.

Så må vi håbe TDK bliver indstillet til mange oscars....
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#16 database 16 år siden

#15 Oscars eller ej så tror jeg, at omsætningstallene taler for sig selv. Jeg er ret sikker på at han godt ved, hvor kæmpe stor hans nyeste film er blevet. Ikke at jeg mener at den ikke fortjener oscars, den fortjener alt det den overhovedet får !
Gravatar

#17 Buzz 16 år siden

Håber at Christopher Nolan lave en AD&D Forgotten Ralims film

Skriv ny kommentar: