Efter længere tids spekulationer er det nu blevet offentliggjort, at tv-serien “Supernatural” vender tilbage med en sjette sæson på tv-kanalen The CW. Det vil samtidig blive starten på en ny historie, da seriens skaber Eric Kripkes fem års plan for serien bliver afsluttet i år.
“Supernatural” følger to brødre, som søger efter deres far, der trænede dem i at bekæmpe overnaturlige, onde kræfter.
Kripke vil med den sjette sæson overlade ansvaret for serien til manuskriptforfatteren Sera Gamble, der har været med siden dens spæde begyndelse. Kripke forlader dog ikke serien helt, idet han sammen med Robert Singer stadig vil fungere som en af de kreative kræfter – dog formentlig kun på halv tid, så han også kan arbejde på nye projekter.
Jensen Ackles og Jared Padalecki vender tilbage som dæmonjægerne Sam og Dean Winchester, hvorimod Jim Beaver og Misha Collins’ tilbagevenden som henholdsvis Bobby Singer og Castiel stadig ikke er bekræftet.
Blandt de andre serier, The CW også har fornyet med nye sæsoner, er “The Vampire Diaries”, “90210” og “Gossip Girl”.
#31 kulviks 14 år siden
De vil knap nok igennem season 2 her hjemme :D
Edit: ah kan se der faktisk er en ret knap, den forsvinder åbenbart efter noget tid så :D for kan ikke rette mit forige indlæg
#32 Riqon 14 år siden
Du skriver her ikke særlig ofte, kan jeg se, men normalt bli'r det ikke godt modtaget herinde, når folk spolerer film og tv-serier. Det er egentlig bare sund fornuft; du gør det vel heller ikke i din egen vennekreds? Selv hvis de var nået lige så langt på tv herhjemme, så havde det ikke været i orden bare at antage, at alle havde set det -- flere mennesker ser dem jo på DVD og ikke på tv, og de skal også have lov at nyde serien og lade historien folde sig ud i deres eget tempo...
#33 kulviks 14 år siden
#34 Riqon 14 år siden
Grænsen mellem hvad der er spoilere og hvad der er almen viden kan af og til være svær at blive enige om, men det betyder ikke, vi bare kan være ligeglade med det og snakke frit om alle større handlingselementer og overraskelser i serien. Det vigtige må være, om det man skriver er med til at ødelægge nogens oplevelse, og her vil jeg da klart mene, at der er forskel på at fortælle, hvad der sker i starten af første sæson og i slutningen af femte, synes du ikke? Jeg har allerede forklaret, hvorfor det ikke spiller nogen rolle, hvor langt de er nået på dansk tv, men jeg kan tilføje, jeg selv bor i England uden tv, og derfor ville min eneste adgang til tv-serien være via DVD-mediet.
#35 kulviks 14 år siden
men som sagt flere gange, var ikke min mening, her efter dags vil mine posts her inde starter med [Spoiler] og slutter med [/ spoiler] på den måde er jeg sikker på jeg ikke træder nogen over tæerne, skulle jo nødigt ødelægge det hele for folk ved at komme til at sige sådan noget :)
#36 Riqon 14 år siden
Cool nok :)
#37 Geekalot 14 år siden
enig :D
Og hvis man er til Gys så burde man tage at se hvad der er lavet fra 1980-1990, den periode jeg finder de bedste gyser film i, istedet for alt det der pop/teen wannabee agtig gys der bliver lavet idag, er self undtagelse, er ikke det hele der er en gang l..t idag, men det har været tæt på.