To konger indenfor actiongenren slog pjalterne sammen – Men i virkeligheden var de på kollisionskurs.
Hvad får man, hvis du får John McTiernan – manden der gav os nogle af de mest ikoniske actionfilm nogensinde, så som Die Hard, Predator og Jagten på Røde Oktober – og slår ham sammen med den østrigske muskelmasse Arnold Schwarzenegger, der stadig red højt og hurtigt på succeserne fra Terminator, Predator og Conan-filmene?
Åbenbart et gigantisk flop, både i anmelderbladene og billetlugerne.
Sommerblockbusters i 80’erne og 90’erne plejer at følge en ret simpel opskrift: stor stjerne, masser af eksplosioner og et publikum, der står i kø foran biografen.
Alligevel gik det helt anderledes, da Last Action Hero (på dansk, Den Sidste Actionhelt) ramte biograferne i 1993. Filmen skulle være endnu en gigantisk actionfilm med Schwarzenegger i front, og endnu et skulderklap fra actionbranchen til McTiernan. I stedet endte den med at blive et af Hollywoods mest berømte flops.
Ironisk nok er det også en film, mange i dag mener er langt bedre, end den fik kredit for dengang.
Historien i Last Action Hero starter ret simpelt. Drengen Danny Madigan elsker actionfilm mere end noget andet i verden. Hans absolutte favorit er filmserien om politimanden Jack Slater – spillet af Arnold Schwarzenegger i fuld actionhelt-mode.
Via en magisk biografbillet sker der pludselig noget ret absurd: Danny bliver bogstaveligt talt suget ind i filmen.
Her opdager han hurtigt, at actionfilmuniverset fungerer helt anderledes end virkeligheden. Kugler rammer aldrig helten, biler eksploderer konstant, og politifolk kan uden problemer skyde flere hundrede skud uden at genlade.
Problemet opstår, da filmens skurk opdager, at den magiske billet også kan bruges den anden vej.
Pludselig er der en film-skurk løs i den virkelige verden. Og så skal der ellers standses slemme fyre – men under fysikkens love.
Spyttet ud igen af anmelderne – og en T-Rex
Stjernen var på plakaten, eksplosionerne var i hus, årtiet var domineret af biljagter og maskingevær på det store lærred. Alt pegede på endnu et gigantisk hit.
Men så kom timingen. Last Action Hero landede i biograferne bare en uge efter Steven Spielbergs Jurassic Park.
Resultatet var lidt som at åbne en pølsevogn ved siden af en Michelin-restaurant. Publikum strømmede til dinosaurerne, mens Schwarzeneggers meta-actionfilm kæmpede for at få opmærksomhed.
Markedsføringen hjalp heller ikke situationen. Mange biografgængere anede simpelthen ikke, hvad filmen egentlig var. Er det en actionfilm? En parodi? En børnefilm? Svaret var: lidt af det hele.
Anmelderne havde også svært ved at finde ud af, hvad de skulle stille op med filmen. Mange forventede en klassisk Schwarzenegger-actionfilm. I stedet fik de en film, der konstant gør grin med actiongenrens regler. Og for at gnide ekstra salt i såret, modtog filmen hele seks Razzie-nomineringer
Den slags meta-humor var ikke ligefrem standard i 1993.
Kun blevet bedre med årene
Ser man Last Action Hero i dag, føles filmen næsten overraskende moderne.
Hele idéen med at gøre grin med filmens egne regler – den slags, hvor karaktererne selv kommenterer på genren – er noget, Hollywood i dag elsker.
Film som Deadpool, Lego-filmen og The Cabin in the Woods leger med præcis den samme slags meta-kommentar. På den måde var Last Action Hero faktisk lidt for tidligt ude.
Årene efter premieren er filmens ry langsomt blevet rehabiliteret. Fans af Schwarzenegger fremhæver i dag filmen som en af hans mest kreative roller, fordi han både spiller actionhelt – og gør grin med selve idéen om en actionhelt.
Resultatet er en film, der stadig føles ret unik i både McTiernans og Schwarzeneggers filmografier. En film der engang blev set som et stort flop, har derfor fået en slags kultstatus blandt actionfans.
Last Action Hero kan lejes og købes på Viaplay og Apple TV Store. Du kan se traileren her:
