AICN kan fremvise den første teaser-plakat til den længe ventede filmopfølger til “X-Files”-spillefilmen, hvor David Duchovny og Gillian Anderson vender tilbage i deres populære FBI-agentroller som henholdsvis Fox Mulder og Dana Scully.

Den stadig unavngivne film, der indtil videre meget passende kaldes “X-Files 2”, tager udgangspunkt i den populære serie “Strengt fortrolig” og bliver en overnaturlig thriller, der vil fungere som enkeltstående film og ikke figurere som en direkte fortsættelse til filmudgaven fra 1998.

Amanda Peet, Billy Connolly og rapperen Xzibit er også at finde i filmprojektet, der instrueres af seriens skaber, Chris Carter.

Mens vi venter på, at Fox officielt udsender den ventede trailer, kan man hos WorstPreviews.com finde en optagelse af traileren, som Chris Carter for nylig fremviste ved William S. Paley Television Festival.

Carter og Frank Spotnitz har stået for manuskriptet, og filmens danske premiere er sat til 1. august.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#11 nygaardpetersen 16 år siden

Uha glæder mig helt vildt... Er stor fan af serien.
Er spændt på at se den første trailer og det bliver spændende at finde ud af hvad filmen kommer til at hedde.
Gravatar

#12 The Insider 16 år siden

#10, ville være et herligt twist :-)
War. War never changes.
Gravatar

#13 HonoDelLoce 16 år siden

Jeg er bare helt oppe at køre over Peet er med.. Hun er såååå dejlig :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#14 Highland Park 16 år siden

#13: Staves det ikke "Pet"? :P
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#15 HonoDelLoce 16 år siden

#14

I wish .. Oh, how I wish.. :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#16 filmz-Kragmose 16 år siden

Hold da kæft en fed plakat! Simpel og effektiv.
Gravatar

#17 filmz-Naite22 16 år siden

Mega fed plakat!...
Glæder mig for sygt til den her film! Jeg elsker X-Files, det er STADIG til dags dato den fedeste sci-fi serie der er lavet! Det bliver så nostalgisk at se David og Gillian sammen igen som Mulder og Scully, som er dem jeg mener udgør den fedeste duo set på tv!

Dem af jer der håner David (#7!) som Mulder, må da have spist noget de ikke kan tåle! Han spiller den rolle så godt! Duchovny er for sej! :-)
Gravatar

#18 Biskoppen 16 år siden

Men ak og ve! Hvorfor først dansk premiere 1. august... :-(
Gravatar

#19 filmz-morpheus75 16 år siden

Jeg må indrømme at jeg er begymdt at se MEGET frem til denne film. Selve serien er noget af det bedste tv mediet har kunnet fremstille. Så kan man diskutere om den første X film var noget at råbe hurra for. Måske ikke som selvstændig... Men som bindeled imellem sæsonerne, synes jeg klart at den bestod på det store lærred. Traileren til denne ser dæleme god ud.
Take the red pill, you stay in wonderland, then i´ll show you how deep the rabbithole goes... Citat: Morpheus (Matrix)
Gravatar

#20 filmz-Naite22 16 år siden

#18
Det er en lille uge efter den amerikanske premiere, mon ikke det går... Det er det samme med "The Dark Knight", den får også premiere en lille uge senere herhjemme i Danmark. Det kan jeg lige overkomme, men så heller ikke mere! :-)

og så kan man jo også holde øje med forpremiere og den slags.

Skriv ny kommentar: