Sci Fi Channel har udsendt en teaser-trailer til deres nye serie “Stargate Universe”, der bygger videre på det populære univers om rejserne gennem stjerneporten. Traileren kan ses online hos Sci Fi Wire.
“Stargate Universe”, der også kaldes “SGU”, er den tredje serie i “Stargate”-franchisen, der blev baseret på Roland Emmerichs filmsucces fra 1994. På rollelisten finder man bl.a. Robert Carlyle, Justin Louis, David Blue, Jamil Walker Smith, Brian J. Smith, Lou Diamond Phillips, Ming-Na, Elyse Levesque og Alaina Huffman.
Serien, der beskrives som mørkere og mere dyster end sine forgængere, følger en gruppe soldater, videnskabsfolk og civile, der må forsøge at klare sig, da de bliver tvunget gennem en stjerneport, efter deres skjulte base kommer under angreb. De overlevende, som dukker op på et ældgammelt stjerneskib, der for længst er forsvundet i det ydre rum, ledes af Dr. David Rush (Carlyle), som arbejder på at løse skibets mysterier og få gruppen hjem igen, men som også muligvis har skjulte motiver.
Sci Fi Channel forventes at give den MGM-producerede “SGU” 20 afsnit i første omgang med et to timer langt premiereafsnit til sommer.
#1 David Munch 15 år siden
#2 filmz-Kadann 15 år siden
#3 KEiZ 15 år siden
#4 Jernie 15 år siden
#5 Girovar 15 år siden
#6 ducktorwho 15 år siden
SBS Net (nu Kanal 6) har da vist både SG-1 og Atlantis i årevis? Og det er ikke engang betalings TV - alle kan finde kanalen.
Det virker som det mest logiske hjemsted for serien... 6'eren sender også Battlestar Galactica.
Det er den eneste kanal, der har forsøgt sig ordentligt med sci-fi, efter min ydmyge og ligegyldige mening.
#7 black hawk 15 år siden
#6
Er helt enig. Tror enda at det er 3 eller 4 omgang at de viser SG1 og SGA på 6'eren. Det er helt klart den eneste kanal som er beregnet til at vise Sci-Fi serier. Syntes det er nice de også sender Star Trek Next Generation
#8 filmzkim 15 år siden
Jeg har ikke kanal 6, og har aldrig haft den...
Er du sikker på, det er en gratis kanal?
#9 Jernie 15 år siden
My bad - sorry :)