Det er 20 år siden, at Danny Boyle fik sit gennembrud med “Trainspotting”. Nu kan Sony så bekendtgøre, at optagelserne i dag begynder til en opfølgeren med titlen “T2″.
Se også: ”Trainspotting”-skuespillere har sagt ja til sequel
Titlen er en sjov reference til kælenavnet for “Terminator 2”, som også populært kaldes “T2”, men det vil Boyle altså nu officielt gøre krav på, ser det ud til.
Den kommende sequel byder på en genforening af castet fra 1996-filmen. Ewan McGregor, Jonny Lee Miller, Ewen Bremner og Robert Carlyle har sagt ja til at vende tilbage til rollerne som henholdsvis Renton, Sick Boy, Spud og Begbie.
Derudover er manuskriptforfatteren til originalen, John Hodge, klar med et nyt manuskript, der baserer sig på “Porno”, som er opfølgeren til Irvine Welsh’ “Trainspotting”-roman, der var grundlaget for filmen.
“T2” får premiere allerede d. 27. januar i 2017.
#1 cain 8 år siden