Dreamworks’ næste film “The Bad Guys” har fået sin første, dilemmafyldte trailer.

Animationsfilmen fokuserer på en gruppe dyr, der i menneskenes øjne ikke er andet end The Bad Guys — så hvorfor ikke leve som om man er det? Gruppen består af Mr. Wolf (Sam Rockwell), Ms. Tarantula (Awkwafina), Mr. Snake (Marc Maron), Mr. Piranha (Anthony Ramos) og Mr. Shark (Craig Robinson).

Da holdet bliver fanget efter en mislykket heist, laver Mr. Wolf en aftale for at få holdet ud af fængslet — de skal gøre godt fra nu af. Selvom han ikke har intentioner om at holde sit ord, så fornemmer Mr. Wolf, at det at være god faktisk giver ham den anerkendelse, han altid har ønsket sig. Så da en ny fare truer byen, må han overbevise sit team om for en gangs skyld at kæmpe for det gode.

Udover Rockwell og resten af holdet kan vi høre stemmer fra “Joker”-skuespilleren Zaszie Beetz, “Family Guy”-stemmeskuespilleren Alex Borstein, “Bad Moms”-skuespilleren Lilly Singh og “The Watch”-skuespilleren Richard Ayoade.

Læs også: “‘Sonic the Hedgehog 2’-trailer introducerer os til klassiske spilkarakterer”

Filmen markerer instruktør Pierre Perifels spillefilmsdebut. Han har tidligere arbejdet i animationsafdelingen på film som “Kung Fu Panda” og “Rise of the Guardians”. Etan Cohen (“Men in Black 3”) og Hilary Winston (“The Lego Ninjago Movie”) står bag filmens manuskript.

“The Bad Guys” får premiere den 24. marts.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: