Den længe ventede efterfølger til Matt Reeves’ The Batman er blevet forsinket igen igen, og fans må nu vente endnu længere på at vende tilbage til Gotham City.
Warner Bros. har meddelt, at filmen, der oprindeligt skulle have haft premiere den 2. oktober 2026, nu er rykket til den 1. oktober 2027.
The Batman tjente over 770 millioner dollars på verdensplan og blev rost for sin mørke, atmosfæriske tilgang til historien om den kappeklædte hævner.
Det er blevet offentliggjort på de sociale medier at Matt Reeves ikke har indleveret noget manuskript endnu og er måske grunden til forsinkelsen. Forhåbentligt kan det være et kvalitets tegn at Warner Bros og Matt Reeves ikke vil gå i optagelse uden et færdigt manuskript.
Den nye premieredato betyder dog, at fans må vente længere end forventet, hvilket kan give Reeves og hans team mere tid til at polere og perfektionere filmen. Forsinkelsen skaber dog også plads i Warner Bros.’ kalender, hvor andre projekter nu kan få plads til at skinne i 2026.