Prime Video har introduceret os til de to nyeste supertilføjelser til Sæson 4 af “The Boys”: Firecracker og Sister Sage.
Det næste kapitel i fortællingen om Hughie, Billy Butcher, Starlight, Homelander og resten af “The Boys”-holdet er i øjeblikket godt i gang med at blive optaget, og selvom vi endnu ikke kender Sæson 4’s premieredato, har vi nu fået billeder af to nye supes, vi kan glæde os til at se på skærmen.
Valorie Curry (“The Tick”) kan ses i rollen som den rød- og blåfarvede Firecracker, mens Susan Heyward (“Orange is the New Black”) spiller den bronzeklædte Sister Sage.
Begge karakterer er originale for showet, og vi ved derfor ikke noget officielt om deres evner. Dog har man i offentliggørelsen af superheltene skrevet, at Sister Sage allerede er “tusind skridt foran dig,” mens Firecracker har noget af en “kort lunte”.
Meet Sage. She’s already a thousand steps ahead of you.
And let's just say Firecracker has a short fuse. pic.twitter.com/Ci3li8j1LJ
— THE BOYS (@TheBoysTV) October 10, 2022
Sammen med Curry og Heyward kan vi også glæde os til at se “The Walking Dead”-stjernen Jeffrey Dean Morgan i en ny og endnu ukendt rolle i den nye sæson.
Læs også: “Jeffrey Dean Morgan er blevet castet i ‘The Boys’ Sæson 4”
Eric Kripke har udviklet samtlige fire sæsoner af serien, der også har blandt andre Evan Goldberg og Seth Rogen tilkoblet som executive producers.