Warner Bros. er på vej med en fortsættelse til Vincent D’Onofrios gyser “The Cell”, der vil blive lavet direkte til dvd og uden Jennifer Lopez, som havde hovedrollen i originalfilmen fra 2000.

Tim Iacofano er blevet hyret til at stå bag kameraet på filmen om den nye surrealistiske rejse ind i andre menneskers drømme, og filmen vil være klar på dvd-markedet til oktober.

Tessie Santiago har hovedrollen som den synske detektiv Maya, der fik sin specielle evne efter et år i koma som offer for en stadig aktiv seriemorder, der på sadistisk vis dræber sine ofre, genopliver dem – blot for at dræbe dem igen og igen. For at stoppe den frygtede morders planer og redde hans seneste offer bliver Maya nødt til ubeskyttet at trænge ind i hans sind.

Manuskriptet til “The Cell 2” er udarbejdet af Alex Barder, Rob Rinow og Lawrence Silverstein.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 David Munch 16 år siden

The Cell er en af mine top-10 film, og elsker den virkelig. De får satme svært ved at lave en som er lige så god som etteren...

Og synes faktisk også Lopez gjorde det ret så godt som hovedpersonen.
Gravatar

#2 Léon 16 år siden

Ja The Cell også en af de film jeg var meget imponeret af. Rigtig mange stærke visuelle indtryk i denne film. Og en af de få film hvor Jennifer Lopez faktisk viser at hun godt kan.

Dog syntes jeg ikke det virker oplagt at lave en toer. Og en direkte til DVD lyder som altid ikke særlig seriøs.

Léon: [referring to his plant] It's my best friend. Always happy. No questions.
Gravatar

#3 wimmie 16 år siden

Straight to dvd.... The Cell er virkelig en fed film; tror ikke jeg har nogen interesse i at se denne. 2'ere med my instruktør og nye skuespiller og ingen biopremiere er sjældent et godt tegn.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#4 Patriarch 16 år siden

Så må jeg melde mig... The Cell er den eneste film hvor jeg har forladt biffen. Jeg var dog også kun inde og se den fordi den kom efter en kortfilm jeg havde lavet musik til, og den startede efter midnat... men alligevel. Synes den var ret ringe.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#5 filmz-vassago 16 år siden

Jeg synes egentlig ikke at "The Cell" er speciel god, men den er alligevel så visuel betagende, at jeg har set den flere gange.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#6 duuk74 16 år siden

#5
Enig. Men udover det er jeg også vild med Shore's musik. Og så er skurken også foruroligende syg.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#7 filmz-toke_hn 16 år siden

The cell er en af de film jeg har set mange gange. Lopez spiller faktisk ok og så er det den sygeste verden man kommer ind i. Ikke mange af gysere der lever op til dens standard. Dog er jeg bange for 2'eren ikke kan leve op til den første.
Gravatar

#8 Patriarch 16 år siden

Det kan den ikke uden ham Sing.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”

Skriv ny kommentar: