Produceren Ryan Kavanaugh kan i et interview med Io9 give en opdatering på det lovede reboot af franchisen om “The Crow”, der lagde ud med kultfilmhittet fra 1994 med Brandon Lee i hovedrollen.

Kavanaugh kan fortælle, at manuskriptet til den nye filmfortolkning er blevet færdiggjort, og at projektet forventes at få grønt lys fra filmselskabet inden for de næste par måneder.

”‘The Crow’ bliver helt sikkert til noget. Vi er netop i gang med at samle de sidste tråde,” forklarer han. ”Den har endnu ikke officielt fået grønt lys, men det bliver en realitet. Om et par måneder burde vi være klar til at gå i gang.”

Desuden kan produceren tilføje, at de er i forhandlinger med skuespillere til projektet, og at projektet ikke vil blive en genindspilning af den oprindelige film, men derimod en helt ny start på franchisen.


”Det er egentlig en relancering af filmserien, hvor den laves mere i stil med en dyster superheltefortælling,” siger Kavanaugh.

Med henblik på hovedpersonen kan Kavanaugh fortælle, at han vil blive mere “nutidig”, men at han stadig vil bære den kendetegnende sminke:

”Han vil bære makeup, men det vil være anderledes,” forklarer produceren. ”Den bedste måde at beskrive det på er at sammenligne den med den første ‘Batman’ og ‘Batman Begins’ med henblik på karakterernes udsende og væremåde.”

Den originale “The Crow” fra 1994, som sidenhen affødte flere tvivlsomme fortsættelser og en tv-serie, blev instrueret af Alex Proyas og blev Brandon Lees allersidste film.

Filmen var en tilpasning af James O’Barrs undergrundstegneserie af samme navn om en afdød, ung mand, som genopstår for metodisk at hævne sig på de mordere, der brutalt tæskede og voldtog hans forlovede og dræbte dem begge.

Se også: Jason Statham som The Crow?



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#11 Lard Hanson 15 år siden

Tager han ikke bare ud for at få hævn? Altså .. han går da ikke imod alle kriminelle, vel? Bare dem, der slog ham og hans dame ihjel. Det er ikke særligt helteagtigt.
Gravatar

#12 Lethal Injection 15 år siden

Jeg forguder den gamle med Brandon Lee i sin sidste rolle så please no... Scenen hvor han spiller elguitar på taget er en af mine ynglings scener EVER!


Siskonian (10) skrev:
Eat this (1) skrev:

The Crow er en dyster superheltefilm


Njah, det er den nu ikke. Godt nok er den baseret på en tegneserie, men der findes altså også andre slags tegneserier end dem med superhelte(!)

Den hører nok mere ind under action eller supernatural thriller...

Jo, The Crow er dyster. Der næsten ikke noget lys i den! ;-) Overskriften på nyheden lyder også: "The Crow" genfortolkes som dyster superheltefilm" så jeg tror han snakkede om det! Han er mere en anti-helt :D
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#13 filmz-Utyske 15 år siden

Peterescu (8) skrev:
Og der er ingen der kan fylde skurkerollen ud som Michael Wincott.

Hæhæ, true dat.

"Well, boy, your mama must be damn proud of you!"
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#14 Lethal Injection 15 år siden

Peterescu (8) skrev:
Og der er ingen der kan fylde skurkerollen ud som Michael Wincott.

Han var også god i Halo 2! :P
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#15 filmzkim 15 år siden

Jeg skal virkelig have set The Crow snart.
Gravatar

#16 misuma 15 år siden

Sjovt, jeg har altid set The Crow som en dyster superheltefilm. Jeg holder af filmen pga dens stil og udseende. Jeg er et optimistisk væsen når det kommer til film, men en remake? det kan kun gå galt.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#17 Collateral 15 år siden

Så den første gang fornylig og jeg var blæst væk. Det er en rigtig fin film! God underholdning, og med en smuk stemning der er mørk og usentimental. Leave it alone.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#18 Spanner 15 år siden

En skam... Men for at se lyst på det, kan det være, at man kan slippe for at skulle se på Ernie Hudsons elendige skuespil.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#19 Lord Beef Jerky 15 år siden

Sært når det nu er gået så dårligt for samtlige sequels, men værsågod at genfortolk... jeg tror bare at fanbasen boycotter filmen, men i disse Twilighter-tider skal der nok dukke en ny flok emo'er op, der vil elske og forgude filmen.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#20 Petrescu 15 år siden

# 19
Enig og Robert Pattinson vil derfor være perfekt som misforstået ung mand iført hvid make up og stramt sort tøj.

Skriv ny kommentar: