Produceren Ryan Kavanaugh kan i et interview med Io9 give en opdatering på det lovede reboot af franchisen om “The Crow”, der lagde ud med kultfilmhittet fra 1994 med Brandon Lee i hovedrollen.

Kavanaugh kan fortælle, at manuskriptet til den nye filmfortolkning er blevet færdiggjort, og at projektet forventes at få grønt lys fra filmselskabet inden for de næste par måneder.

”‘The Crow’ bliver helt sikkert til noget. Vi er netop i gang med at samle de sidste tråde,” forklarer han. ”Den har endnu ikke officielt fået grønt lys, men det bliver en realitet. Om et par måneder burde vi være klar til at gå i gang.”

Desuden kan produceren tilføje, at de er i forhandlinger med skuespillere til projektet, og at projektet ikke vil blive en genindspilning af den oprindelige film, men derimod en helt ny start på franchisen.


”Det er egentlig en relancering af filmserien, hvor den laves mere i stil med en dyster superheltefortælling,” siger Kavanaugh.

Med henblik på hovedpersonen kan Kavanaugh fortælle, at han vil blive mere “nutidig”, men at han stadig vil bære den kendetegnende sminke:

”Han vil bære makeup, men det vil være anderledes,” forklarer produceren. ”Den bedste måde at beskrive det på er at sammenligne den med den første ‘Batman’ og ‘Batman Begins’ med henblik på karakterernes udsende og væremåde.”

Den originale “The Crow” fra 1994, som sidenhen affødte flere tvivlsomme fortsættelser og en tv-serie, blev instrueret af Alex Proyas og blev Brandon Lees allersidste film.

Filmen var en tilpasning af James O’Barrs undergrundstegneserie af samme navn om en afdød, ung mand, som genopstår for metodisk at hævne sig på de mordere, der brutalt tæskede og voldtog hans forlovede og dræbte dem begge.

Se også: Jason Statham som The Crow?



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#21 Lord Beef Jerky 15 år siden

#20 Fuldstændig perfekt ja.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#22 Patriarch 15 år siden

Det ville han faktisk være...
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#23 Kiksmann 15 år siden

Hvorfor lader de ikke bare serien fortsætte? Jeg ved godt at den første film er den eneste gode i den her franchise, hvorfor så ikke genstarte den med god film, det hele ligger jo lige til højre skøjten.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#24 ducktorwho 15 år siden

Den kunne også produceres til Twilight segmentet, når nu folk snakker om Pattinson... Alle efterfølgerne har jo ikke rigtig haft den store success, så måske skulle konceptet laves helt om, og så kunne der da være mening i en re-make. Originalen render jo ingen steder, så den kan man jo bare se hvis man foretrækker den, men det kunne være at der ville være flere penge i at lave den lidt om, så romance-hungrende teenage piger flokker ind og ser den.

Brandon Lee kan i al fald ikke slås på hjemmebanen som afdød rockmusiker.
Gravatar

#25 Patriarch 15 år siden

Jeg så gerne en Crow film under inkvitsationen. En kvinde bliver tortureret og henrettet som heks og vender tilbage med en portion kick-ass...

Fedeste idé til en The Crow film? Ja tak...
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#26 Kiksmann 15 år siden

Patriarch (25) skrev:
Jeg så gerne en Crow film under inkvitsationen. En kvinde bliver tortureret og henrettet som heks og vender tilbage med en portion kick-ass...
Fedeste idé til en The Crow film? Ja tak...


Kun hvis Nicolas Cage er med.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#27 Patriarch 15 år siden

Der dræbte du den lige...
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”

Skriv ny kommentar: