Blockbusteren “The Dark Knight” sad tungt på årets Scream Awards-uddeling, der belønner det bedste inden for fantasy, sci-fi, tegneserier og horror.

Uddelingen bød på en lang række gæsteoptrædender, bl.a. af George Lucas, der overraskede publikum ved at gå på scenen flankeret af Stormtroopers for at modtage Comic-Con Icon Award.

Også Anthony Hopkins, Tim Burton og Wes Craven blev belønnet for deres lange karrierer. Hopkins modtog en Legend Award for sit bidrag til horror-genren, Burton en Scream Immortal Award for sin unikke fortolkning af horror og fantasy og Craven en Scream Mastermind Award for sit ikoniske arbejde inden for horror-genren.

Det var dog den nyere tegneseriefilmatisering “The Dark Knight”, der dominerede uddelingen. Filmen løb med hovedprisen, The Ultimate Scream, Christian Bale fik prisen for bedste superhelt, Heath Ledger modtog to priser – for bedste fantasy-skuespiller og bedste skurk for sit portræt af Jokeren – og Gary Oldman for bedste birolle.

Christopher Nolan blev kåret som bedste instruktør og delte prisen for ‘Best Screamplay’ med Jonathan Nolan og David S. Goyer. Filmen vandt også for bedste special effects, bedste tegneseriefilm, bedste replik (Jokeren: ”I believe whatever doesn’t kill you makes you stranger”) og bedste fortsættelse.

Også en anden tegneseriefilmatisering vandt priser. “Iron Man” blev således belønnet for bedste science fiction-film, og Robert Downey Jr. fik prisen for bedste skuespiller i en science fiction-film, som han takkede for via satellit fra optagelserne til “Sherlock Holmes” i London.

I andre kategorier vandt robotten Wall•E for bedste gennembrudspræstation, “Dexter” for bedste tv-serie, “Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” for bedste horror-film og “Hellboy II: The Golden Army” for bedste fantasy-film.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 cansi 16 år siden

Rettere sagt, det er kl. 5 om morgen....
Gravatar

#12 Vallebo 16 år siden

Er det ikke noget med, at Jokerens replik (Jokeren: "I believe whatever doesn't kill you makes you stranger") faktisk er blevet brugt i den over 10 år gamle danske film: Nattevagten?
Gravatar

#13 BN 16 år siden

#7:

Batman er og vil altid styre!


Det kan man da ikke sige. :-D

Prøv i stedet med f.eks. 'Batman styrer for evigt!'
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#14 Highland Park 16 år siden

Han styrer da ellers den Batpod meget godt. Flot opbremsning!

Men Batman "er altid styre"?!
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#15 Lawman. 16 år siden

Batman er og bliver et styr?
Gravatar

#16 enfilmnørd 16 år siden

Batman er den der har styr på det
MHt til nyheden
Ser godt ud, The Dark Knight er en rigtig god film, selvom man heller ikke skal ignorer Iron-man(selvom batman er bedre).

"I believe whatever doesn't kill, simply you makes you ...stranger" er også sådan som jeg husker den
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.

Skriv ny kommentar: