Allerede dengang blev den beskyldt for at være både racistisk og diskriminerende – og den snebold er kun blevet større med årene, trods ros fra anmeldere.
Der er ikke meget ved Tropic Thunder, der prøver at være pænt. Tværtimod. Filmen går direkte efter alt det, Hollywood normalt tager meget seriøst – og gør det til grin med ret stor fornøjelse.
Og det er nok også derfor, den stadig bliver nævnt i dag. Ikke nødvendigvis fordi alle elsker den. Men fordi den er svær at ignorere.
Ben Stiller har både instrueret og kastet sig selv ind i kaosset foran kameraet. Historien følger en flok skuespillere, der er sendt ud for at lave en krigsfilm, men hurtigt mister overblikket. Grænsen mellem film og virkelighed bliver… lad os bare sige, lidt flydende.
Hollywood får en kærlig lussing. Method actors, egoer på størrelse med planeter og actionfilm, der tager sig selv alt for seriøst, bliver alle sammen pillet fra hinanden.
Ros og rygklap til Robert
Midt i alt det her cirkus lykkedes det faktisk filmen at snige sig ind i Oscar-snakken. Robert Downey Jr. blev nomineret i Bedste Mandlige Birolle-kategorien for sin rolle som skuespiller, der går alt, ALT for langt for at blive i karakter.
Statuetten gik dog til Heath Ledger for The Dark Knight, men nomineringen siger alligevel en del om, hvor meget hans præstation stak ud.
Ved premieren var mange anmeldere med på joken. Filmen blev rost for at turde noget og for ikke at holde igen. Action, satire og ren kaosenergi blev blandet sammen til noget, der faktisk fungerede overraskende godt.
Ikke perfekt. Men klart underholdende.
…og så kom balladen
Selvfølgelig gjorde den det.
Ben Stillers rolle trak kritik for sin fremstilling af handicap.
Robert Downey Jr.’s karakter satte gang i en større debat om grænserne for satire, og hvornår noget kan betragtes som værende “blackface”.
Og filmens portræt af vietnamesere fik også en del kritik.
Tom Cruise? Seriøst?
Midt i det hele dukker Tom Cruise op.
Eller… det gør han jo. Men man opdager det ikke med det samme.
Under et bjerg af makeup spiller han en rasende, dansende filmproducer, der stjæler hver eneste scene, han er i. Rollen er så langt fra hans normale image, at den næsten føles som en joke i sig selv.
Og det er præcis derfor, den virker.
Med årene er Tropic Thunder blevet lidt af en darling hos fans.
Filmen bliver ofte trukket frem som noget, man ikke rigtig ser på samme måde længere. En komedie, der ikke spørger om lov, men bare gør det.
Kritikken hænger stadig ved. Men det gør opbakningen også – især fra dem, der sætter pris på, at filmen tør være lige så kaotisk og upoleret som den branche, den gør grin med.
Tropic Thunder kan ses på TV 2 Play.
