Det er næppe gået de mange filmfans’ næser forbi, at det er den psykopatiske Joker – og til en vis grad den skizofrene og vansirede Two-Face, som den natsorte ridder fra Gotham City skal op imod i den nye Batman-film, “The Dark Knight” – men det rapporteres nu, at endnu en velkendt skurkefigur fra tegneserieuniverset vil have en mindre optræden i den ventede film.

Skuespillerinden Sarah Jayne Dunn kan afsløre, at hun har fået en cameo-rolle som den kvindelige psykiater ved sindssygehospitalet for kriminelle, Arkham Asylum, Dr. Harleen Quinzel – som senere bliver den kriminelle Harley Quinn.

Figuren Harley Quinn, som første gang blev introduceret i den animerede “Batman”-serie, begynder at udvikle en stærk fascination til sin morderiske patient, Jokeren, hvorefter hun selv bliver sindssyg og bliver den kriminelle klovneprins’ medsammensvorne og elsker.

Harleen Quinzel vil i filmen kun optræde i sin rolle som psykiater og ikke i sit berømte Harley Quinn-kostume. Det forventes, at hun vil dukke op i en enkelt scene henimod filmens slutning, hvor hun første gang bliver præsenteret for Jokeren, da han skal spærres inde på Arkham. Filmskaberne vil derfor selv kunne vælge, hvorvidt der skal følges op på denne figurs udvikling i kommende film.

Der har tidligere været spekulationer omkring Harley Quinns mulige introduktion i filmen, hvor der bl.a. huserede rygter om, at Sarah Michelle Gellar skulle være udset til rollen.

“The Dark Knight”, der igen har Christian Bale i hovedrollen som den kappeklædte korsfarer, indtager de danske biografer 25. juli.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#21 Ikari 16 år siden

#15+17
"Nogle vælger jo bevidst at holde sig selv i mørket for at have hele handlingen til gode, uanset om plottet er velkendt eller ej..."
Hvorfor så overhovedet læse denne nyhed? ;)

Hvilken skurke-cameo, der er tale om, er bevidst undladt fra selve nyhedsoverskriften, så man selv kan vælge om man vil læse videre....
Gravatar

#22 elwood 16 år siden

Hehe der blev vidst lige ændret lidt i nyheden med hensyn til navnet på hende 8-)

Og ja jeg er enig med Ikari.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#23 filmz-theassociate 16 år siden

Hvorfor findes muligheden for at anvende
spoilertag
så overhovedet, hvis man skal regne med at kende slutningen på en film herinde ved at læse en nyhed?
Gravatar

#24 El vez 16 år siden

Der var en tidligere nyhed, der beskrev hvordan jokeren ikke ville være filmens primære fokus.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#25 filmz-Liou 16 år siden

yes.

3 af mine favorit skurke i Batman universet. dog synes jeg at 3 skurke er alt for meget men eftersom hun åbenbart ikke bliver Harley Quin i nu, overlever jeg nok. Men jeg synes at det er synd at lave en film med både The Joker og Two-face... det er de 2 bedste fjender Batman universet har at byde på og de burde have en solo optræden værd.
Gravatar

#26 elwood 16 år siden

#25

Two-Face bliver først introduceret hen mod slutningen af filmen, filmen kommer primært til at handle om Harvey Dent før han bliver til Two-Face det er hans Tragiske Historie som vi primært skal følge af skurkene.

The Joker er "bare" den nye ballade mager" i Gotham så at sige
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#27 cansi 16 år siden

der er ren faktisk op til 7 skurke i denne film
Jokeren
Two-Face
Harley Quinn
Maroni
Gamble
Lau
Scarecrow

Filmen kommer jo til for det meste handle mest om batman og hans kamp mod kriminaliteten( what big surprise:D) så her er hvad vi ved
vi ved jokeren er bare en ballademager i byen, two og Harley Quinn kommer tilsidst,
Maroni, Gamble er 2 mafiabosser, og de har en større rolle end hvad vi tror, og Batman tager på et tidspunkt også hele vejen til japan efter Lau karakteren, så derfor skal vi også forvente at se noget til ham. og tilsidst Scarecrow, produceren af filmen(kan ikke huske hvem det er) har sagt at Cillian Murphy vil ses lige så meget i filmen som man så til Willem Dafoe i spiderman 2 og det var ikke så meget... men han er en skurk, og vi ved at han har en scene med jokeren, som jeg personligt glæder mig meget til at se.
Gravatar

#28 filmz-Liou 16 år siden

7 skurke er vandvittigt. Jeg ville ønske at de blot nøjedes med Jokeren eller Two-face og så kan man altid afslutte med en film på Arkham hvor du har hele skurke galleriet med The Joker, Two-face, Killer Croc, Scarecrow, Mad Hatter, Poison Ivy, Harley Quin, the Penguin osv. Selvom sidst nævnte vidst ikke er indsat i Arkham men de behøver jo ikke at følge bladende.

Skriv ny kommentar: