Martin Scorseses “The Departed” er tilsyneladende ikke til at stoppe. Filmen er allerede blevet kåret til bedste film i 2006 af bl.a. Chicago Film Critics Association og Southeastern Film Critics Association, og nu har den også vundet hovedprisen ved Critics Choice Awards, der består af 200 medlemmer af Broadcast Film Critics.
Scorsese, som også vandt for bedste instruktør, takkede for prisen med ordene: ”Jeg er glad for denne pris og overrasket. Måske er det fordi, det er den første film, jeg har lavet med et plot.”
Critics Choice Awards’ nomineringer, som er blevet uddelt i nu 12 år, har ofte været en indikator for de kommende Oscar-nomineringer. Således blev 19 ud af Critics Choice Awards’ 20 nominerede skuespillere sidste år også nomineret til Oscar. Denne gang er vinderne: Forest Whitaker – “The Last King of Scotland” (bedste skuespiller), Helen Mirren – “The Queen” (bedste skuespillerinde), Eddie Murphy – “Dreamgirls” (bedste mandlige birolle), og Jennifer Hudson – “Dreamgirls” (bedste kvindelige birolle).
På Movie City News kan man finde en komplet liste over vindere og nominerede.
#1 gladiator 17 år siden
#2 filmz-steadi 17 år siden
#3 filmz-Bruce 17 år siden
#4 filmz-Scarface 17 år siden
#5 filmz-TomViolence 17 år siden
#6 filmz-Scarface 17 år siden
#7 filmz-d4||3 17 år siden
Han er bare den bedste
#8 intak 17 år siden
#9 filmz-Bruce 17 år siden
Den vandt også "Best Picture" i Los Angeles Film Critics Awards, hvor Departed ikke var nomineret.
Håber på seriøs konkurrence fra Clinten igen! :)
#10 MouseMickey 17 år siden
Men synes ikke The departed bør vinde en oscar kan slet ikke tage at det er et remake...
Synes man synker så dybt...
Havde Scorsese virkelig ikke andet han kunne lave istedet for et remake....