Den populære norske film “Troldjægeren” har i noget tid været udset til at få en amerikansk genindspilning, og efter lang tids søgen er en instruktør nu blevet fundet.

Læs Filmz’ Blu-ray-anmeldelse af “Troldjægeren”.

Der er tale om Neil Marshall, der tidligere har stået bag gyseren “The Descent” såvel som “Centurion”, “Doomsday” og “Dog Soldiers”.

Det er planen, at Marshall ikke blot skal instruere “Troll Hunter”, men også omskrive det nuværende manuskript af Marc Haimes (“Supermax”), således at filmen er klar til at påbegynde optagelser i starten af næste år med et budget på 25 mio. dollars.

“Troll Hunter” bliver den første film fra Marshalls hånd i en del år, da hans seneste, “Centurion”, udkom tilbage i 2010. Siden da har instruktøren stået bag et enkelt afsnit af “Game of Thrones” fra 2012, som han snart følger op med endnu et afsnit, såvel som den første episode af den kommende piratserie “Black Sails”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.

Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Slettet Bruger [3816047859] 11 år siden

MOVIE1000 (9) skrev:
Okay valg af instruktør til den genindspilning, men der er bare ikke behov for at Troldjægeren bliver genindspillet, men måske man skal bo i USA før det giver mening.

Tja, rent faktisk er det jo danskerne der er noget mærkelige i forhold det meste af verden, netop fordi vi klarer os med undertekster.

Der er mere normalt ude i den store verden, at man dubber en film, eller genindspiller den, end blot at smide undertekster på. Hollywood får en del opmærksomhed om det, fordi der er tale om rigtig store produktioner, men de er langtfra de eneste, der gør det.

Jeg lytter til enkelte amerikanske podcasts, hvor de bl.a. taler om film. Mange har et nostalgisk forhold til dubbede udgaver af film, ligesom en stor procentdel af danskere har et nostalgisk forhold til de dubbede udgaver af fx. Disney-film - det er hvad de kender og derfor er det de "rigtige" stemmer.

Er de til gengæld mere hardcore filmfans, går de typisk efter udgaver med undertekster, når vi taler om film, hvor der ikke nødvendigvis er en nostalgi-faktor indblandet, så det lader til at være generelt for filmfans: at man gerne vil have en oplevelse, der er så tæt på det originale som overhovedet muligt.

Det er dog ikke tilfældet for folk, der bare kan lide at se film, men ikke har noget forhold til dem ellers. De er hamrende ligeglade med den rigtige lyd, det rigtige billedformat mv. - det er til gengæld også generelt, uanset om man er dansker eller amerikaner. :)
Gravatar

#12 MOVIE1000 11 år siden

Bruno (11) skrev:

The American way hehe, vi føler nok at det er tidspille og spild af penge, men nu bliver disse genindspilninger jo heller ikke lavet til os, så der er nok et meget større publikum, når de tager fat på sådan nogle projekter. Dog kommer jeg nok til at se denne film, håber lidt at de drejer historien på en anden måde og vil gerne se den pga instruktøren.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: