Universal Pictures har nu frigivet den første plakat til deres kommende tredje bilræseventyr om de hurtige og de rasende, “The Fast and the Furious”, der denne gang bærer undertitlen “Tokyo Drift”. Plakaten kan ses hos Actuacine.
Vin Diesel sprang fra allerede på den første fortsættelse, og i den tredje runde billege har Paul Walker nu også søgt andre græsgange, så rollelisten besættes nu af en række nye navne, der bl.a. tæller Lucas Black, Brian Goodman, Nikki Griffin og Jason Tobin.
“The Fast and the Furious: Tokyo Drift” omhandler i vanens tro en fartglad ungersvend med hang til ulovlig gaderæs, denne gang den unge enspænder Shaun Boswell, som for at undgå fængselstraf flytter til Japan, hvor han ikke overraskende bliver involveret i drift racing. Dette sætter ham dog uvidende op imod The Drift King, som har forbindelser til Yakuzaen, den japanske mafia.
Chris Morgan (“Final Call”) og Kario Salem har begået det oktanfyldte manuskript til filmen, som instrueres af Justin Lin, som også skal stå bag kameraet på den kommende genindspilning af “Oldboy”.
#1 filmz-Bylle 18 år siden
#2 18 år siden
#3 filmz-Kadann 18 år siden
Der er ikke sat dato på danmark endnu ifølge IMDb, men juni eller juli er nok et ok bud.
#4 thomas040 18 år siden
#5 NightHawk 18 år siden
Det siger lidt om hvor dårlig den kommende 3'ere blir når man ikke engang kan lokke to så talentløse "skuspillere" som Paul Walker og Vin Diesel til at medvirke.Hvis de to syntes at 3'eren var under deres værdighed, ja gad vide hvilket makværk publikum så for at se.
Tilsidst kommer så det ultimative dødstød over for alle fans af asiatisk origanilitet. Instruktøren fra "The Fast and the Furious 3", skal stå for genidspilningen af "Oldboy" ??? Neeeeeeeeeeej :(
#6 Bates 18 år siden
#7 zamm- 18 år siden
#8 dyg 18 år siden
#9 filt 18 år siden