Scott Kosar, der har stået bag manuskriptet til Brad Andersons “The Machinist”, skal bearbejde Charlie Hunnams (“Sons of Anarchy”) manuskript til filmen “Vlad”, der produceres af Brad Pitt.

Filmen instrueres af Anthony Mandler og ser på legenden om Vlad the Impaler – den historiske person bag Bram Stokers legendariske Grev Dracula.

Desuden forsøger Universal Pictures at stable en anden ny Dracula-film på benene, “Dracula Year Zero”, som har blandt andre Sam Worthington i forhandlinger om rollen som Dracula.

Charlie Hunnam har tidligere udtalt, at han ønsker enten Christian Bale eller Colin Farrell i rollen som Vlad the Impaler.

Læs også: Vampyrfilm – fortællinger med bid i
.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 moulder666 14 år siden

Heh - Vlad Tepes (med det der sjove krøllebogstav de har...) var mange ting, men skør i låget var bestemt ikke en af dem.

Nådesløs, opfindsom, intelligent, snu, og måske endda ondskabsfuld, sadistisk og relativt blottet for moral (i hvert fald overfor sine fjender) kan vi sagtens blive enige om... nåja, og så var han vist også ret hævntørstig overfor hans bror Radu...men ligefrem gak ville jeg sige var helt...well, skørt! :-)

Hvor kunne det egentlig være fedt at se en ordentlig film baseret på hans liv - med penge nok til at gøre den realistisk, men ellers så blottet for Hollywood som muligt!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#12 Christian Voldborg 14 år siden

#11 - Ja præcis, det kunne være fabelagtigt med en værdig film om mandens fascinerende liv. :)
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#13 filmz-OutOfSight 14 år siden

Dette var bare et spørgsmål om tid.. Tvivler dog på den bliver barsk nok.. Man har vel lov til at håbe..?

Nåh ja.. Dracula Year Zero har "fail" skrevet over det hele.. Worthington skulle bruge sin tid på noget andet...
Gravatar

#14 moulder666 14 år siden

#12 Helt enig - og det kunne også sagtens blive en blockbuster uden lige - manden førte jo slag efter slag, hvor hans tropper var i undertal og kun vandt på grund af list og hans grusomhed og psykologiske krigsførsel, han var næsten altid forrest i kampen og var fuldstændigt ligeglad med klasseskel, hvilket også var pænt uhørt dengang.

Når man kigger nærmere på hans liv, giver det faktisk ingen mening, at der ikke allerede eksisterer en højbudgetsfilm over det...især hvis man kigger nærmere på en del af det andet juks de smider penge ud til! :D
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#15 Kviesgaard 14 år siden

#14

Måske skyldes det at han ikke vær lige så ædel som William Wallace (hvis William Wallace da overhovedet var så ædel).

Kan også være at Hollywood producderer ikke lige kan sluge det aspekt med at han lod sine fjender/ modstanderer spidde på spidse pæle (deraf navnet Tepez). Den er måske lidt svær at få igennem PG-13 censuren, men hvad ved jeg.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah

Skriv ny kommentar: