Pedro Pascal er i front for den nye Robert Rodriguez-film med titlen “We Can Be Heroes”.
De har arbejdet sammen på Sæson 2 af “The Mandalorian” hos Disney Plus. Nu fortsætter Pedro Pascal og Robert Rodriguez samarbejdet hos konkurrenten.
Robert Rodriguez har instrueret Netflix-filmen “We Can Be Heroes” med “The Mandalorian”-hovedrollen Pedro Pascal på rollelisten sammen med Christian Slater og Boyd Holbrook.
“Alita: Battle Angel”-instruktørens nye film er henvendt en yngre målgruppe, selv om “We Can Be Heroes” ganske vist tager udgangspunkt i den voksne superheltegruppe Heroics.
Men Heroics bliver kidnappet – nu er det op til gruppens børn at redde de voksne.
Børnene har nemlig også superevner, men de kender dem ikke endnu – eller så har de vanskeligt ved at kontrollere dem.
Læs også ‘Netflix laver superheltefilm med tykke kvinder – se billederne fra “Thunder Force”‘.
“We Can Be Heroes” får premiere den 1. januar.
#1 sraw rats 4 år siden
#2 MartinEH 4 år siden
#3 KE!Z 4 år siden