Star Wars-folkene omkring “The Mandalorian” har længe kendt navnet på Barnet.
Det var først i det seneste afsnit af “The Mandalorian”, at fans fik afsløret navnet til Baby Yoda – navnet er Grogu.
Det fortalte Ahsoka Tano, der kunne tanke-samtale med Grogu.
Men for episode-instruktør Dave Filoni var afsløringen ikke ny information – showrunner Jon Favreau delte allerede den viden sidste år:
”Navnet har været på plads et stykke tid. Jon [Favreau] fortalte mig tidligt i Sæson 1, hvad det var, hvilket fik mig til at overveje, hvordan folk kunne få navnet at vide. Dette gav mig den idé, at Ahsoka [Tano], der er meget medfølende, ville være i stand til at skabe en forbindelse til barnet,” siger Dave Filoni til Vanity Fair.
Senest er der blevet spekuleret i, om Grogu har en forbindelse til en nøglescene i “Episode III” af ‘Skywalker Saga’ – læs mere om det nedenfor.
Læs også ‘Star Wars-teori: Grogu har forbindelse til “Revenge of the Sith”‘.
Næste afsnit af “The Mandalorian” får premiere på Disney Plus den 4. december.
#1 GoyleFromTheFitnessClub 3 år siden