Støtten til det franske satiremagasin Charlie Hebdo er strømmet ind fra alle verdenshjørner efter 17 mennesker blev dræbt under sidste uges terrorangreb på magasinet.
Se også: The Simpsons tager Disneys “Frost” under kærlig behnadling.
Og nu får magasinet støtte fra ingen ringere end verdens mest berømte, gule familie The Simpsons.
I slutningen af det seneste afsnit af The Simpsons står Maggie foran en rød, hvid og blå baggrund med et flag, der har påtrykt ordene ”Je Suis Charlie” (”Jeg er Charlie”).
Terroristangrebet på Charlie Hebdo skyldes, at magasinet bragte tegninger af profeten Muhammad. Men de franske satirikere har ikke sådan ladet sig knægte.
Når det satiriske franske ugeblad Charlie Hebdo udkommer på onsdag, vil det indeholde karikaturer af profeten Muhammed.
Det bekræfter ugebladets advokat, Richard Malka, over for radiokanalen France Inter.
”Det næste nummer af Charlie Hebdo, der udkommer på onsdag, vil naturligvis indeholde tegninger af Muhammed og gøre grin med politikere og religioner,” siger Richard Malka til France Inter og fortsætter:
”Vi giver os ikke en tøddel, ånden af ‘Jeg er Charlie’ betyder også retten til at være blasfemisk”.
Normalt har Charlie Hebdo et ugentlig oplag på 60.000, men på onsdag vil bladet efter planen udkomme i tre millioner eksemplarer. Bladet bliver på otte sider i stedet for de sædvanlige 16 sider. Samtidig bliver ugebladet oversat til 16 forskellige sprog.