“The Wire”-skaberen David Simon, der senest har stået bag tv-serien “Treme”, er nu klar med sit næste projekt. Og det er ikke et hvilket som helst projekt, skal jeg hilse og sige. Der er nemlig tale om en miniserie om den berømte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King.
Se også: ”The Wire”-skuespiller slutter sig til “RoboCop”-genindspilning
Ligesom David Simons seneste serier så vil Martin Luther King, Jr.-miniserien også blive lavet af HBO. Planen er, at serien, der har fået titlen “America: In The King Years”, vil have en varighed på seks timer og omhandle borgerrettighedsperioden fra 1955 til 1968.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der skal spille den berømte borgerrettighedsforkæmper, ligesom premieredatoen på serien, som vil blive produceret af Oprah Winfrey, heller ikke er kendt endnu.