“Festen”-instruktøren Thomas Vinderbergs næste projekt bliver en filmatisering af Jonas T. Bengtssons roman “Submarino”, der udkom sidste år.

“Submarino” handler om to brødre, der på hver deres måde prøver at flygte fra fortiden. Lillebroren Nick bor på et pensionat i Nordvest. Hans dage går med stærke øl, vægtløftning og blowjobs hos Sofie, der bor i værelset overfor. Det er en tilværelse, Nick har fundet sig tilrette med. Nicks bror er alenefar og narkoman. Han prøver at få livet til at hænge sammen for sin lille søn, Martin, hvilket går nogenlunde, selvom det er svært, når man er afhængig af heroin. Da han arver penge, ændrer livet sig drastisk for dem begge.

De to brødre lever hver for sig og har – ud over et fælles traume i barndommen – intet at gøre med hinanden. De ses kun, når de ikke kan undgå det. Som da moren dør…

Thomas Vinterberg arbejder for tiden sammen med Birgitte Hald fra Nimbus Film om en manuskript til filmen. Ifølge administrerende direktør i Nimbus Film, Jørgen Ramskov, satser man på at kunne gå i gang med optagelserne i slutningen af året.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 filmz-chrissernisser 16 år siden

Wow mon dette manuskript kan redde Vinderberg ud af krisen!! det lyder i hvertfald spændende!!
Gravatar

#2 Slettet Bruger [329109590] 16 år siden

Lyder fedt at den (submarino) bliver filmatiseret, syntes bogen var super god! Så den skal helt klart ses, glæder mig allerede :)
Gravatar

#3 Patriarch 16 år siden

Lyder lidt Nordkraft agtig, uden dog at have læst nogle af dem. Kan det sammenlignes?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#4 stoffer 16 år siden

Min mor har læst den og siger den er mega klam og ubehalig, så kan slet ikke vente med at læse den:p
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#5 filmz-Randy Savage 16 år siden

Hehe er nysgerrig så har lige et latterligt spørgsmål til jer der muligvis har læst bogen. Ham nick der, står han går op i vægtløftning, vægtløftning som i bodybuilding el. som den olympiske sport vægtløftning haha selvfølgelig ikke vigtigt, men er som sagt lidt nysgerrig.
Gravatar

#6 Slettet Bruger [329109590] 16 år siden

@ 3: Jaa det kan de egentlig godt lidt, omhandler lidt de samme emner, men er langt fra ens.

@5: vægtløftning som bodybuilding :)

Skriv ny kommentar: