Hos TV.com har de taget et grundigt kig på det nye medie HD-DVD, og den første HD-DVD afspiller fra Toshiba, og kommet frem til at HD-DVD i deres øjne, foreløbig ikke imponerer.

Derfor har de formuleret ti grunde til, at de tror HD-DVD vil få problemer med at vinde formatkrigen, når først Sony får deres Blu-ray format lanceret til forbrugerne.

Listen er udarbejdet på baggrund af Toshibas første afspiller af HD-DVD formatet, Toshiba HD-A1.

1. De første HD-DVD’er er blot nye udgaver af eksisterende dvd-udgivelser med højere opløsning
Foreløbig er den eneste forskel på de udgivne titler, og deres dvd-genparter, at selve filmen er i højere opløsning, og der efterlyses de interaktive features, som det nye format skulle indføre.
2. Ekstramaterialet er ikke i HD
Siden formatet kaldes HD-DVD, kan man forvente at indholdet er i HD, men indtil videre gælder det kun selve filmen.
3. Afspilleren mangelfuld
Selvom Toshiba ønskede at udgive en billig afspiller til formatet fra starten, har det vist sig at denne er meget mangelfuld med hensyn til features. Afspilleren kan kun hvad man minimalt forventer, og så ikke mere.
4. Intet 1080p output
Selvom filmene leveres i en opløsning af 1080p kan den testede førstegenerationsafspiller kun udsende 720p og 1080i. Angiveligt kommer der først HD-DVD afspillere med 1080p engang i 2007. Første generation af Blu-ray vil have dette output.
5. Analogt output nedgraderes
Afspilleren vil ikke kunne bruges til at se HD-signaler med HD-tv, der er købt før HDMI og HDCP blev standard, da det analoge signal nedgraderes til dvd-opløsning. Det samme vil gøre sig gældende for Blu-ray.
6. Mærkelige lydindstillinger
Lyd-indstillingerne for de første HD-DVD afspillere skulle angiveligt være så indviklede at finde rundt i, at det kræver en mindre doktorgrad at indstille afspilleren korrekt.
7. HDMI problemer
HDMI-stikket, der bruges til at overføre HD-signalet til fjernsynet, giver i HD-DVD afspilleren problemer, hvor signalet har en tendens til pludselig at falde ud midt i en film.
8. Langsom performance
Den første HD-DVD er en snegl til at omsætte brugerinput til handling på skærmen. Store forsinkelser.
9. Lille forskel på mindre skærme
I en test på en 42″ HD-skærm var der minimal forskel på HD-DVD’en og en dvd der var skaleret op med Denons DVD-3910 (720p output). HD-billedet var kun lidt skarpere. Det forventes dog, at med større skærme, vil forskellen være tydeligere.
10. Mangel på udgivelser
Oprindeligt skulle der være udgivet mindst 30 film til HD-DVDs lancering, men det endte med kun fire udkom i første omgang – “Last Samurai”, “The Phantom of the Opera”, “Million Dollar Baby” og “Serenity”. Blu-ray bliver lanceret med flere udgivelser.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#21 filmz-Bruce 18 år siden

Jeg håber EEN vinder :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#22 PredatorX 18 år siden

#12

Jeg skrev mange, ikke alle ;-)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#23 PredatorX 18 år siden

#13

Det bliver Alfa View er jeg sikker på.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#24 McPeter 18 år siden

#23 - har du et link til modellen? Der ligger sådan en butik i Kulturhuset i Lyngby... meget passende så går man forbi den på vej op til biografen - ret god placering for en butik af den type. ;-) De ser sgu meget lækre ud må jeg indrømme...
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#25 Lyhne 18 år siden

#16 det er muligt de er relevante, men jeg ville nu sige at de fleste af de punkter der er opstillet, kun er relevante i forhold til selve afspilleren - at toshiba så ikke kan finde ud af at lave et ordentlig førstegangs produkt, det må guderne vide!

punkt 1, 2 og 9 og 10 synes jeg er relevante i forhold til blue-ray vs HD-dvd kampen!
Gravatar

#26 filmz-Kadann 18 år siden

#6 og 9 -

Nu skal min. et af formaterne jo lige slå igennem hos forbrugerne, før du kan sige noget som helst så skråsikkert som du gør.

Der er jo ingen der kan være sikker på at hr. og fru danmark har lyst til at ofre penge på et alternativ til dvd-afspilleren og udskifte deres dvd-samling.

Og nej, det kan jo netop ikke betale sig at købe det fra starten, afspillerne er dyre og åbenbart fulde af fejl, filmene er dyre og der er et ringe udvalg.. og så længe man kan købe dvd-afspillere med skalerteknologi, så har dvd'en stadig en ret lang levetid endnu.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#27 filmz-ulrik ulmer 18 år siden

Vil godt lige tilføjet at Harry Potter og Flammernes Pokal også er udgivet på HDDVD format.
Link Kan ikke finde linket til der hvor man kan købe den hos WB, for deres server er åbenbart nede.

Azkaban.dk - Her får du seneste nyt fra Harry Potters magiske verden.
Gravatar

#28 filmz-Nagash 18 år siden

#26
Som jeg skrev i post 17, så koster filmene minimalt over almindelige dvd'er. Læs venligst alle post, inden du svarer løs.
Gravatar

#29 filmz-Kadann 18 år siden

#28 -

Og 150-200 kr. er ikke dyrere end normale dvd'er?

Ud fra Axels udvalg, drejer det sig næsten udelukkende om film der har været på dvd-markedet i et stykke tid, så de kan altså fås meget billigt på dvd, selv i danmark.

Bare se på "Chronicles Of Riddick" 220 kr. på hd-dvd - jeg gav 50 kr. for en 2-disk director's cut hos cdon for en måneds tid siden.

Selv hvis man ikke kan få dem i danmark til en billig pris, så er der med garanti en af mine faste forhandlere online, som har de film et godt stykke under 100 kr.

Så, jeg læste dit indlæg og jeg undlod at kommentere at det var noget vrøvl, fordi det er vrøvl. Filmene ER dyre, ihvertfald set med mine øjne. For 170 kr., som er prisforskellen mellem de to udgaver af "Chronicles Of Riddick", kan jeg købe en del flere film ind eller måske endda en sæson af en eller anden tv-serie jeg følger.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#30 maniac 18 år siden

#27 De titler, der nævnes i nyheden, er dem der ifølge alle officielle kilder jeg har set, er de eneste, der udkom til lanceringen af HD-DVD.

Skriv ny kommentar: