Hos TV.com har de taget et grundigt kig på det nye medie HD-DVD, og den første HD-DVD afspiller fra Toshiba, og kommet frem til at HD-DVD i deres øjne, foreløbig ikke imponerer.
Derfor har de formuleret ti grunde til, at de tror HD-DVD vil få problemer med at vinde formatkrigen, når først Sony får deres Blu-ray format lanceret til forbrugerne.
Listen er udarbejdet på baggrund af Toshibas første afspiller af HD-DVD formatet, Toshiba HD-A1.
1. De første HD-DVD’er er blot nye udgaver af eksisterende dvd-udgivelser med højere opløsning
Foreløbig er den eneste forskel på de udgivne titler, og deres dvd-genparter, at selve filmen er i højere opløsning, og der efterlyses de interaktive features, som det nye format skulle indføre.
2. Ekstramaterialet er ikke i HD
Siden formatet kaldes HD-DVD, kan man forvente at indholdet er i HD, men indtil videre gælder det kun selve filmen.
3. Afspilleren mangelfuld
Selvom Toshiba ønskede at udgive en billig afspiller til formatet fra starten, har det vist sig at denne er meget mangelfuld med hensyn til features. Afspilleren kan kun hvad man minimalt forventer, og så ikke mere.
4. Intet 1080p output
Selvom filmene leveres i en opløsning af 1080p kan den testede førstegenerationsafspiller kun udsende 720p og 1080i. Angiveligt kommer der først HD-DVD afspillere med 1080p engang i 2007. Første generation af Blu-ray vil have dette output.
5. Analogt output nedgraderes
Afspilleren vil ikke kunne bruges til at se HD-signaler med HD-tv, der er købt før HDMI og HDCP blev standard, da det analoge signal nedgraderes til dvd-opløsning. Det samme vil gøre sig gældende for Blu-ray.
6. Mærkelige lydindstillinger
Lyd-indstillingerne for de første HD-DVD afspillere skulle angiveligt være så indviklede at finde rundt i, at det kræver en mindre doktorgrad at indstille afspilleren korrekt.
7. HDMI problemer
HDMI-stikket, der bruges til at overføre HD-signalet til fjernsynet, giver i HD-DVD afspilleren problemer, hvor signalet har en tendens til pludselig at falde ud midt i en film.
8. Langsom performance
Den første HD-DVD er en snegl til at omsætte brugerinput til handling på skærmen. Store forsinkelser.
9. Lille forskel på mindre skærme
I en test på en 42″ HD-skærm var der minimal forskel på HD-DVD’en og en dvd der var skaleret op med Denons DVD-3910 (720p output). HD-billedet var kun lidt skarpere. Det forventes dog, at med større skærme, vil forskellen være tydeligere.
10. Mangel på udgivelser
Oprindeligt skulle der være udgivet mindst 30 film til HD-DVDs lancering, men det endte med kun fire udkom i første omgang – “Last Samurai”, “The Phantom of the Opera”, “Million Dollar Baby” og “Serenity”. Blu-ray bliver lanceret med flere udgivelser.
#1 filmz-tom welling 18 år siden
#2 Lawman. 18 år siden
Jeg vil da mene at det da er de færreste der har større fjernsyn end 42"... Men det er jo bare min mening:)
#3 BossDanmark 18 år siden
Film er selvfølgelig en anden sag, men jeg har ikke lyst til at skifte hele min samling ud. Og så skal de virkelig bruge en masse tid på at gøre de gamle film pæne, for når jeg ser nogle af de DVD udgivelser der er kommet, så er det nærmest trist at se hvordan de er ligeglade med kvaliteten. Der skal godt nok nogle seriøse tiltag til, før jeg tror på at jeg som forbruger vil bruge penge på at skifte. Der er kun at vente et godt stykke tid... og det kan jo kun blive billigere og bedre med tiden.
Ulrich Thomsen som Peter i 'Blinkende Lygter'
#4 pulse83 18 år siden
Men for at være fair, så virker det mest som om at den er gal med Toshiba-afspilleren, fremfor selve formatet. Men jeg tror nu alligevel at Blu-Ray vinder det her kapløb.
#5 zamm- 18 år siden
#6 filmz-tom welling 18 år siden
Hallo karl smart, du skriver til det kan betale sig at få noget for pengene. Er du blevet tabt på gulvet som lille. Selvfølgelig kan det betale sig i starten. Du får meget meget bedre kvalitet. Det er jo det vigtigste.
#7 filmz-herskegut 18 år siden
Pointen er jo nok at det koster for meget i starten, afspilleren skal købes, og oven i det koster blueray/HD dvd'er nok ikke lige så lidt som alm dvd'er..
Jeg ser bestemt ingen grund til at investere i sådan noget forløbig.
The next sentence is fake,
The previous sentence is true.
#8 filmz-thx2k 18 år siden
#9 filmz-tom welling 18 år siden
#10 PredatorX 18 år siden
Det vil jeg ikke give dig ret i. Mange af de folk som HD bliver lanceret til (dvs ikke den almindelige forbruger, men "nørderne"), har jo projektor, og vil givetvis have et større billede end 42". Når jeg selv senere på året køber fladskærm bliver det f.eks en 55".