Warner Bros. og producer Christopher Nolan har holdt kortene tæt ind til kroppen, når det kommer til deres næste superheltesatsning “Man of Steel”, men nu er der begyndt at dukke lidt mere information op om, hvad publikum kan forvente sig.
Se også: Stor cameo i “Man of Steel” muligvis afsløret.
For et par uger siden kunne Devin Faraci fra hjemmesiden Badass Digest fortælle, at han igennem sine kilder havde hørt en masse godt om filmen. Nu er den første, korte anmeldelse af action-eventyret så dukket op, og det lover godt for manden af stål.
Den anonyme anmelder starter ud med at fortælle, at man skal forestille sig en film, der narrativt lægger sig op ad Nolans Batman-film, men med Zack Snyders flair for action og visuelle effekter. Anmelderen pointerer desuden også, at trailerne får filmen til at virke en smule mere seriøs, end hvad den i realiteten er.
Af andre punkter nævner personen, at Supermans kappe er fuldstændig computerskabt, og at filmens store og vigtige actionscener med vilje ikke bliver vist i trailerne.
Foruden selve rejsen mod at blive Superman omhandler “Man of Steel” Supermans kamp mod den onde General Zod og hans håndlanger Faora, der begge kommer fra Krypton og foragter ham.
Den nyeste fortolkning af Superman-mytologien rammer alverdens biografer til sommer.
#21 Slettet Bruger [4113808775] 11 år siden
#22 Yellow-TV 11 år siden
At traileren er mere seriøs end filmen, sagde man også om Iron Man 3, så dette er ikke et problem for mig.
#23 sluppermand 11 år siden
Oh well, jo lavere mine forventninger er, desto større er chancen for at blive positivt overrasket. Håber så sandelig den bliver "da bomb"....
#24 wiseguy 11 år siden
Helt enig! Det kommer sku da fra folkene bag filmen!
Ser dog stadig frem til den.
#25 Ispep 11 år siden
Det kan jo være, at der er en både logisk og god årsag til kappen er CGI? Give the benefit of the doubt. Desuden mener jeg at huske, at kappen netop var svær at styre i Batman filmene, hvor de kom lidt ind på det "bagom" Dark Knight. Det KAN være årsagen, og jeg er ret sikker på, at der ER en god årsag, og ikke bare "Fuck it, we'll animate that shit". Og selv hvis årsagen var den, hvorfor gå op i det, hvis det ser troværdigt og godt ud?
#26 Ispep 11 år siden
Måske. Måske ikke. Jeg tror dog, med de folk bag, at filmen nok skal score ret fin omtale. Alt andet vil komme lidt bag på mig.
#27 Riqon 11 år siden
#28 MMB 11 år siden
#29 ducktorwho 11 år siden