Selvom Disney tigger og beder om muligheden for at malke pengekoen, så sætter den excentriske filmskaber foden ned gang på gang.
I 2024 fik fans af den skøre men unikke instruktør Tim Burton en efterfølger, de havde efterspurgt i næsten 30 år. Beetlejuice Beetlejuice landede lige i halloween-dagene, med Michale Keaton tilbage i det stribede jakkesæt, klar til at skabe kaos fra det hindsides.
Og selvom filmen ikke modtog nær så varme anmeldelser, mente mange at det er var en kært gensyn med Burtons unikke, gotiske måde at lave film på. Slut med dyrt CGI – stop-motion-effekter har altid været hans varemærke, og det blev det brugt rigeligt af i efterfølgeren til kultfilmen fra 1988.
Men hvis man som fan af Burtins værker håber på flere efterfølgere af hans karismatiske film, er der dog én der formentlig er så sikker som en umulighed – uanset hvor meget Disney kommer kravlene på deres knæ.
Tim Burton lukker igen og igen døren for drømmen om at vende tilbage til Halloween Town på det store lærred. Og han gør det uden tøven.
The Nightmare Before Christmas har siden premieren i 1993 levet sit helt eget liv som fast inventar i både halloween- og julesæsonen. Figuren Jack Skellington er blevet ikonisk, filmen er blevet genset af generationer, og merchandise-maskinen har printet penge i årevis. Alligevel har der aldrig været planer om en filmisk toer – og det er der stadig ikke.
Tim Burton, der både var ophavsmand, forfatter og producer på filmen, har endnu en gang slået fast, at historien skal stå alene. I et interview med IndieWire gør han det klart, at ikke alle universer har godt af at blive udvidet.
“Der er visse film, jeg ikke ønsker at lave en efterfølger til. Jeg ville ikke lave en efterfølger til Edward Scissorhands, fordi den føltes som en engangsting. Jeg ønskede heller ikke en efterfølger til The Nightmare Before Christmas, fordi den også føltes som en engangsting. Nogle ting har bedst af at stå alene, og for mig er det én af dem.”
Burtons nej vejer tungt
Burtons holdning betyder mere end bare personlig smag. Uden hans opbakning er et nyt kapitel i filmform tæt på umuligt. Rettighederne deles mellem Disney og Burtons eget Skellington Productions, og en fortsættelse uden hans velsignelse ville være juridisk – og kreativt – mudret.
Samtidig står Burton stærkere end længe. Succesen med Wednesday og Beetlejuice Beetlejuice har mindet branchen om, hvorfor hans navn stadig trækker publikum i biografen. At lægge sig ud med ham for at presse en efterfølger igennem virker mildest talt ulogisk.
Selvom Jack og Sally ikke vender tilbage i biografsæderne, bliver universet ikke lagt i graven. Tegneserier og bøger har allerede udvidet fortællingen, senest med historier, der giver Sally en mere central rolle.
Filmen forbliver altså urørt, som Burton ønsker det. Og måske er netop det forklaringen på, hvorfor The Nightmare Before Christmas stadig føles frisk mere end 30 år senere.










