“Deadpool” bliver nu endelig vist i Kina, der normalt ikke viser film med R-rating. 

To år efter resten af verden købte biograf-billetter for næsten 800 millioner dollars til “Deadpool”, så får R-rating-succesen nu endelig en lille premiere i Kina.

Det sker ved Beijing Film Festival om en måned, at filmen, der satte verdensrekord for en film med R-rating, får premiere i Kina.

Årsagen til biografernes fravalg af “Deadpool” i første omgang skyldes, at Kina ikke har et rating-system, så alle film skal kunne ses af alle aldersgrupper, skriver Variety.

“Logan”, der også havde R-rating, fik imidlertid en ordinær biograf-premiere i Kina, så der virker ikke til at være nogen klar linje i den kinesiske premiere-udvælgelse.

“Deadpool 2” får dansk premiere d. 16. maj.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: