Det har været et godt år for dansk film ved den prestigefyldte Sundance Film Festival, hvor der i nat blev uddelt priser til de bedste film – her hev Danmark to hjem.
Se også: Fire dokumentarer fra DR er udtaget til Sundance Film Festival.
Ud af to nominerede danske film med dokumentaren “Putins kys” og debutfilmen “10 timer til Paradis” fra Mads Matthiesen blev det til priser til dem begge, hvor sidstnævnte blev hædret med prisen for bedste instruktion i kategorien for internationale film.
Vejen til succes for Matthiesen startede tilbage i 2008, hvor hans kortfilm “Dennis” deltog i festivalen. Grundet succesen af kortfilmen blev “10 timer til Paradis” derefter til.
“Putins kys”, der er instrueret af Lise Birk Pedersen, vandt i kategorien for internationale dokumentarer prisen for bedste fotografering.
#1 Frederik 12 år siden
Af andre Sundance film der er værd at holde øje med er der:
Beasts of The Southern Wild (beskrevet som en bayou-version af Tree of Life)
Safety Not Guaranteed (tidsrejse komedie med Mark Duplass)
The Words (thriller med Bradley Cooper, beskrevet som Inception med..ord)
Shadow Dancer (IRA-thriller med Clive Owen)
og Indie Game: The Movie (dokumentar om udvikling af computerspil)
#2 dyg 12 år siden
#3 the_paki_don 12 år siden