Instruktøren Robert Mulligan, som fik størst succes med retssalsdramaet “To Kill a Mockingbird” (“Dræb ikke en sangfugl”), er død. Han blev 83 år.

Mulligan blev født i 1925 i New York City, og som ung læste han til præst, indtil han i de tidlige 50’ere blev grebet af tv-verden. Han debuterede på det store lærred med “Fear Strikes Out” fra 1957, hvori Anthony Perkins spillede den psykisk syge baseball-spiller Jimmy Piersall.

I 1962 instruerede Mulligan “To Kill a Mockingbird”, som blev nomineret til otte Oscars, deriblandt for bedste film og bedste instruktør. Selvom filmen vandt for bedste skuespiller (Gregory Peck), manuskript og art direction, måtte den se sig slået i de to andre store kategorier af instruktøren David Lean og hans “Lawrence of Arabia”.

Igennem sin karriere instruerede Mulligan bl.a. også filmene “Summer of ’42”, “The Other” og “Same Time, Next Year”. Han trak sig tilbage i 1991.

Instruktøren efterlader sig sin hustru igennem 37 år, Sandy, tre børn fra et tidligere ægteskab, to børnebørn og sin bror.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Lethal Injection 16 år siden

RIP
Jeg kan ikke lide 2008...
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#2 Kalle Ferm 16 år siden

"og som ung læste han til præst" - mon ikke det hedder: "og som ung læste han teologi".

To Kill A Mockingbird er fantastisk. Bogen endnu bedre.
Opinions are like assholes - everybody has one. - Dirty Harry.

Skriv ny kommentar: