Den populære forfatter Michael Crichton, der døde af kræft sidste år i en alder af 66 år, har fået størstedelen af sine værker filmatiseret – og nu får Hollywood muligheden for at bringe endnu to af hans romaner til det store lærred. Forlaget HarperCollins er nemlig kørt i stilling til at udgive to nye romaner, skrevet af den afdøde forfatter.

Den første, “Pirate Latitudes”, blev fundet i forfatterens filer af en assistent efter hans død. “Pirate Latitudes” er et actioneventyr, der udspiller sig i Jamaica i 1665 og omhandler en plan, udtænkt af en notorisk pirat ved navn Hunter og Jamaicas guvernør om at plyndre en spansk galeon lastet med skatte. Romanen udsendes på det amerikanske bogmarked 24. november.

Den anden bog er en endnu unavngivet teknologisk thriller, der blev efterladt ufærdig af Crichton. Romanen vil blive færdiggjort ved hjælp af forfatterens notater og blive udgivet til næste år. Der mangler endnu at blive hyret en forfatter til at gøre værket færdigt.

Creative Artists Agency står for film- og tv-rettighederne til de kommende bøger.

Hollywood har længe været interesseret i at tilpasse Crichtons romaner til film, hvor “Jurassic Park”, “Solen stiger”, “Skadestuen”,”Truslen fra det ukendte”, “Congo,” “Afsløring”, “Kuglen”, “Timeline: Rejse til fortiden”, “Den forsvundne verden”, “Dødsæderne”, “Den elektroniske mand” og “Det store togrøveri” alle er blevet omsat til det store lærred. Hans romaner “Airframe” og “Sværmen” står ligeledes til at blive filmatiseret.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 tranberg 15 år siden

Det er da lige før denne nyhed er på kanten til ikke at være egnet til en filmside :P
The end is closest to the beginning
Gravatar

#2 gi-jones 15 år siden

Man kan jo ikke lade være med at undre sig over hvorfor han ikke tidligere har udgivet den omtalte "Pirate Latitudes". Gad vide om det virkelig var hans mening at vi andre skulle have lov at læse den, hvis den er blevet arkiveret? Ikke desto mindre glæder jeg mig som en sindsyg til at få et par Crichton-bøger mere.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#3 Chrisenry 15 år siden

#2 - Jeg havde det på samme måde da jeg hørte om disse udgivelser, eller ihvertfald "Pirate Latitudes". Det er svært ikke at stille sig en smule skeptisk når gamle værker pludselig får chancen på sådanne belejlige tidspunkter...Men når det er sagt så glæder jeg mig faktisk også til mere Crichton og beklager at dette så (måske) også er det sidste...
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."
Gravatar

#4 jona 15 år siden

spændende
han er en god forfatter
Gravatar

#5 gi-jones 15 år siden

#3: Jeg var så lige inde og læse på hans hjemmeside. Pirate Lattitudes er tilsyneladende skrevet sideløbende med Next, som jo er hans sidste, så der er ikke tale om et eller andet gammelt, der er blevet gravet frem.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#6 Chrisenry 15 år siden

#5 - Nåh ok, det giver jo det hele en lidt anden klang. Jeg ligger dermed gladeligt skepticismen på hylden til en anden gang og ser frem til god læsning...
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."
Gravatar

#7 gi-jones 15 år siden

Pirate Lattitudes lyder i øvrigt som den perfekte Pirates of the Caribean - for voksne. Jeg glæder mig helt vildt til at se hvad den kan.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#8 Monkeyking 15 år siden

begge bliver garanteret indspillet med Nicholas Cage i hovedrollen :-P he he
"You don't need to put your P in a V right now." "No, I need to B my L on someone's T's."

Skriv ny kommentar: