IMPAwards kan fremvise to nye plakater til Bryan Singers ventede “Superman Returns”, der har Brandon Routh i titelrollen. Den ene plakat viser Manden af Stål med sin udkårne Lois Lane, mens den anden viser en dyster Lex Luthor med et stykke kryptonit ved Ensomhedens Fort.

I filmen fra Warner Bros. udforskes den globale indflydelse som Superman har på Jordens befolkning, da han efter syv års fravær vender tilbage til vores verden og nu atter må finde sin plads i livet.

Filmen har desuden Kate Bosworth, Kevin Spacey og James Marsden på rollelisten.

“Superman Returns” får dansk biografpremiere 4. august.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Munchkim 18 år siden

Wow... Den ene af dem ligner squ noget som Alex Ross kunne finde på at hive ud af ærmet...

Skriv ny kommentar: