Efter succesen med gyseren “[Rec]” og dens opfølger “[Rec] 2” har det spanske filmselskab bag filmene, Filmax Entertainment, givet grønt lys til hele to fortsættelser, der skal afslutte den populære zombiefranchise.
Titlerne på de to kommende film bliver “[REC] Genesis” og “[REC] Apocalypse”, hvor førstnævnte vil være klar i de spanske biografer i efteråret 2011.
De første to film i serien blev instrueret af Paco Plaza og Jaume Balaguero, men de to filmskabere vil denne gang i stedet stå for instruktionen på hver deres film. Plaza står derfor bag kameraet på “Genesis”, der udforsker oprindelsen bag zombievirussen, der delvist blev forklaret i “[Rec] 2”.
“Apocalypse” vil blive instrueret af Balaguero og få premiere i løbet af efteråret i 2012.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af det amerikanske “[Rec]”-remake, “Quarantine”.
#1 squee 14 år siden
#2 Frederik 14 år siden
#3 filmz-Fairytale 14 år siden
1'eren var klasse! Hvor har i set 2'eren henne?
#4 x marks the spot 14 år siden
Jeg glæder mig til 3 & 4, da der sagtens kan koges mere suppe på den historie.
#3
Den har kørt på CPH:PIX.
#5 FixX 14 år siden
#6 Nadjah 14 år siden
#7 squee 14 år siden
Og det er lige der, at den går galt i byen. Der var mystik over 1'eren, hvorimod 2'eren brølede derudad med 200km/t og hev os igennem en masse forklaringer i stedet for at overlade ideerne til os selv. Cloverfield overlod alt til fantasien, og det fungerede. Havde vi nu fået forklaret alt, såsom hvor dyret kom fra, hvorfor det pludselig var vågnet op osv., så havde det heller ikke fungeret, fordi så var det blevet en hvilket som helst monsterfilm.
#8 Thomsen 14 år siden
#9 Grev Olaf 14 år siden
#10 Mr.E 14 år siden
Kunne ikke være mere enig. Syntes at man oftest går galt i byen, når man forsøger at forklare et fedt scenarie. Rec var en super intens og fed oplevelse. 2´eren blev mere optaget af at forklare (og en ret fjollet og tynd forklaring, syntes jeg) - og det gik meget ud over person beskrivelserne. Der var ingen af karakterene jeg interesserede mig for i 2´eren, og slutningen blev også ret søgt. Men måske de efterfølgende bliver mere interessante, siden de ret sikkert flytter handlingen ud af huset.
Men undertitlen Apokalypse, får eg desværre til at relatere den til Resident Evil serien...