Danske Casper Clemmensen påstår, at J.R.R. Tolkien var meget optaget af Jylland, hvilket har smittet af på “Ringenes herre”.

I “Ringenes Herre: De to Tårne” er hovedskurken troldmanden Saruman fra Isengard, mens slutslaget finder sted ved Helms Deep.

Nu kommer det frem, at disse to fantasy-lokationer sandsynligvis er opkaldt efter steder på Djursland.

Således skulle Helms Deep var opkaldt efter Hjelm Dyb, der ikke ligger langt fra Isgård.

Det kommer frem på P3, da en lytter ringer ind med teorien, som bliver bakket op af en Tolkien-ekspert, der fortæller, at Tolkien var meget optaget af det østlige Jylland:

”Det har han med meget, meget, meget stor sandsynlighed… Lige bagved Hjelm Dyb, der ligger der et område, som hedder Isgård, og det er jo det område, han oversætter til Isengard,” siger Casper Clemmensen.

Læs også ‘Amazon gør klar til sex i “Ringenes herre”-serie – søger nøgne statister‘.

Amazon arbejder aktuelt på en “Ringenes herre”-serie.

Såå… Foregår Ringenes Herre i virkeligheden i Østjylland? 🧙‍♂️ #LordofDjursland

Slået op af P3 – DROnsdag den 21. oktober 2020



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Der er jo meget der er inspireret af nordisk mytologi, vi har jo også Midgård, så helt så vild eller MIND BLOWING REVEAL er det vel ikke.
Gravatar

#2 nwinther 4 år siden

@1
Jo, jo - det vender helt op og ned på den måde vi læser Tolkien på. Nu er Sauron den gode.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#3 BlackJesus 4 år siden

Det er en kæmpe nyhed for os Ringenes Herre fans fra den selvsamme by, som slet ikke anede det, før jeg hørte det i radioen live!
Gravatar

#4 PhoenixRising 4 år siden

Hvorfor skulle Tolkien ikke være interesseret i Jylland, når nu vi engang overtog England. Det var ikke danskerne der erobrede England, men Jylland og Jyderne (Jutland and The Jutes). Tolkien var jo historie-interesseret.
Gravatar

#5 Bachone 4 år siden

ha, det er sgu da sjovt :)
Gravatar

#6 totem 4 år siden

Der er mere til det. Hjelm er også repræsenteret ved at det var her marsk stig og hans ledsagere (eorlinger) flygtede til på hest. Så det er tydeligt at Tolikien har læst Danmarks historien og brugt elementer.

Skriv ny kommentar: